En gammel sag, og stadig mere aktuel end nogensinde. Det skyldes ikke mindst at man for tiden kan komme i selskab med Blade Runner igen. Biografaktuelle Blade Runner 2049 går sin sejrsgang, men det er nu den første, nærmest kultagtige Blade Runner fra 1982, det her skal handle om. Ridley Scotts dystre fremtidsvision, som i øvrigt venter lige om hjørnet i form af år 2019.
I 1982 var det selvfølgelig et stykke ude i fremtiden, men nu hvor vi i realtid nærmer os netop det årstal, så må vi også (heldigvis) konstatere at vi ikke er i nærheden af at kunne kalde portrættet virkeligt. Vi har ikke flyvende fartøjer i gaderne, ej heller robotlignende væsner (androids), som et parallelt snit til mennesket. Ikke desto mindre er det hvad vi bliver budt i klassikeren, hvor Harrison Ford spiller en såkaldt Blade Runner. Han er tidligere politimand og bringes tilbage fra sin tilbagetrækning for at nedkæmpe en gruppe ”replicants”, der har gjort oprør i en lille koloni. I takt med at hans jagt intensiveres, møder han en anden replicant, som han får stærke følelser for, og som egentlig får han til at stille spørgsmålstegn ved, hvad menneskelighed dybest set er.
Der er næppe grund til at gå dybere ind i handlingen, da den bør være kendt af alle der læser dette. Filmen var en epokegørende sag, da den første gang dukkede op. Den lever sit eget ikoniske liv, og er elsket og beskattet verden over. Den satte helt nye standarder for action og sci-fi-film i start-80’erne, og gjorde Harrison Ford til verdens største filmstjerne på det tidspunkt (godt hjulpet af Star Wars og Indiana Jones naturligvis). Ridley Scott havde på det tidspunkt allerede gjort sig temmelig godt bemærket via Alien fra 1979, så da Harrison Ford og han krydsede klinger omkring Blade Runner, slog det filmmagiske gnister. Hans rolle som Deckard blev en af filmhistoriens mest mindeværdige figurer, men ikke mindst ved at have en superskurk til at afspejle Deckards patriotisme. Den ultimative bad guy blev leveret af hollandske Rutger Hauer (Golden Globe-vinder for Flugten Fra Sobibor og faktisk også medvirkende i den danske komedie Alle For Én), mens Daryl Hannah og Sean Young på dette tidspunkt nærmest blot var nybegyndere.
Ikke alene er Blade Runner en fantastisk spændende og nervepirrende omgang action / sci-fi. Den satte også helt nye barrer for hvordan man kunne skabe en helt ny verden, som på ydersiden lignede vores, men som var helt anderledes hvis man kiggede i dybden. Folk dengang blev skræmte af denne dystopiske lancering af Los Angeles. Dog kunne folk alligevel ikke helt nøjes med at kigge den anden vej, for der var omvendt noget helt særligt og dragende ved Ridley Scotts beretning. Der opstod også en form for aversion mod elektronik og robotstyring, men udviklingen er jo bare fortsat. Stadig husker alle filmelskere fra denne samtid, den løftede pegefinger om ikke at sælge ud, og lade vores verden blive overdraget til det maskinelle. Blade Runner er et prægtigt visuelt værk, som måske den dag i dag, i forhold til CGI-udviklingen virker lidt gammeldags. Men det gør bestemt ikke noget, for selvom filmen har 35 år på bagen, så er der vel ikke rigtig noget som slår det mørke og regnfulde univers den dag i dag. Tilmed er det ved i den tidshorisont også ganske imponerede at man altså stadig holder sig blandt verdens 150 bedste film, hvis man skal tro brugerne af IMDB. Med til den fornemme bedømmelse hører naturligvis også at fabelagtige Vangelis har skabt et mesterligt soundtrack til at understøtte filmens særlige stemning.
Blade Runner får naturligvis de obligatoriske 6 stjerner. Det giver sig selv… Med udgivelsen her kan man i sit stille sind tilmed håbe på at den når ud til en ny generation, som er på jagt efter forhistorien til den der film fra biografen.
Bonusmaterialet består af kommentarspor og en meget grundig "making of"-dokumentar.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.