Peter Ørvig Knudsens storsællerter om Blekingegadebanden, danner grundlaget for en af de største succeser i Dansk dokumentarfilm, Anders Riis-Hansens ”Blekingegadebanden”.
Filmen og bøgerne gennemgår i et kapitel i danmarkshistorien, der for mange, især inden for politiet, stadig er et åbent sår. Historien om en gruppe unge mennesker, der startede som idealister og endte som terrorister, er den dag i dag sørgelig relevant, og det på trods af, at Blekinge-sagen efterhånden har mange år på bagen.
Filmen er bygget op omkring interviews med mange af de involverede, samt rekonstruktioner af nøglebegivenheder i bandens historie (smukt iscenesat af Kenneth Kainz), deriblandt det dramatiske røveri i Købmagergade, hvor en ung politibetjent blev skudt. Filmens helt store scoop er naturligvis Bo Weymann, der som medlem af inderkredsen i banden, fortæller åbenhjertigt om sit stormfulde liv. Weymann fungerede som 'stemmen' i Ørvig Knudsens to bøger og i Riis-Hansens film, har han stort set samme funktion, bortset fra at han ikke længere er anonym. Bo Weymanns historie er helt klart filmens største force, da man får sat et ansigt på de uhyrligheder som banden var skyld i. Men samtidig er Weymanns beretning også filmens svaghed i forhold til bogen, da der ikke kommer noget nyt på bordet. Har man ligesom undertegnede læst Peter Ørvig Knudsens to bøger om banden, skal man altså ikke forvente noget nyt – rent historisk.
Derudover føler jeg ikke rigtigt at filmen, eller bøgerne for den sags skyld, formår at besvare det helt centrale spørgsmål – hvorfor gjorde de det? Emnet bliver naturligvis berørt i filmen, og man får da også nogle, lidt vage, svar fra Weymann. Men man kommer aldrig helt ind dér hvor det gør rigtigt ondt. Filmens klart bedste scene er hvor Weymann bliver spurgt direkte ”Hvordan lever du med at det eventuelt kan være din bror [der har skudt betjenten under røveriet i Købmagergade]?” hvortil han svarer ”Det vil jeg ikke svare på nu”.
Men når det så er sagt, så er filmen om Blekingegadebanden vanvittig spændende og ualmindeligt godt skruet sammen. Der er ikke en finger at sætte på tekniske, og dramaturgien, hvis man da kan tale om sådan noget i forbindelse med dokumentarfilm, er ikke mindre end fremragende. Jeg følte en konstant spænding i kroppen, da filmen rullede over skærmen, og en efterfølgende tilfredsstillelse da rulleteksterne begyndte.
”Blekingegadebanden” beskriver et vigtigt kapitel af danmarkshistorien, hvor danskerne måtte sande at det land man ellers betegnede som roligt og idyllisk, alligevel husede voldsomme kræfter, der når som helst kunne knuse vores rosenrøde selvbevidsthed. Som filmens undertitel fint opsummere det ”Ingen troede det kunne ske i Danmark...”.
De få kritikpunkter der er at finde i ”Blekingegadebanden” gør, heldigvis, ikke den store forskel for den endelige karakter. Anders Riis-Hansens film er et dramadokumentarisk mesterværk, der burde ses af alle danskere.
Ekstramateriale
Sandrew Metronome har virkelig sat alle sejl til med deres dvd-udgivelse af ”Blekingegadebanden”. Udover at man får filmen i et lækkert pap-cover, med et velplaceret skudhul lige i midten, så er der masser af spændende bonusmateriale til filmen. Blandt andet får man optagelserne fra det pressemøde i Imperial biografen den 18. marts 2009, hvor det blev Bo Weymanns involvering i projektet blev offentliggjort. Der er også blevet plads til en række ekstra interviews, samt et interview med instruktøren Anders Riis-Hansen. Noget af det mest interessante bonusmateriale, er de omfattende gallerier, hvor politiets bevismateriale gennemgås. Alt lige fra koster (betegnelse for de ting politiet beslaglægger) til bandens interne planlægningsnotater vises. Der er med andre ord ikke sparet på noget ved denne udgivelse.
6 ud af 6 On-Z stjerner til ekstramaterialet.
Tekstning: Dansk, dansk for hørehæmmede og Engelsk.
Lyd: Dolby Digital 5.1 og Dolby Surround 2.0
Billede: 1.78:1 Anamorfisk (16:9 Full Frame)
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Sandrew Metronome.