Skriv en kommentar
En øjenlæge (Mark Ruffalo) for en dag en usædvanlig patient i konsultation. En blind mand (Yusuke Iseya) har netop mistet synet, midt på kørebanen, og en overeksponering af lys har permanent sat sig på nethinden. Øjenlægen må resignere, der er intet i vejen med patientens øjne, som han sender hjem.
Dag to, angribes øjenlægen af selv samme mælkehvid udsyn. Men nu har forholdene ændret sig drastisk. Han bliver hentet i en ambulance med maskeklædte sikkerhedsfolk. Konen (Julianne Moore) insistere på at komme med i vognen. Turen ender i en karantæne lejr, et tidligere sindssygehospital. Faldefærdigt står det hen.
Men smitten breder sig som en steppebrand. De kan ikke huse flere blinde. De er helt overladt til sig selv. Maden bringes i kasser, ude på den tilgitrede og afspærrede gårdsplads.
Øjenlægen prøver ihærdigt at samle tropperne i de tre store afdelinger. Men fra afdeling tre udråber en ung mand sig selv til konge (Gael García Bernal) og den fødte blinde (Maury Chaykin) udnævnes til håndlanger m.m.
Jungleloven træder i kraft, i kaos er det oftest de mest kyniske der sætter dagsordenen.
Men øjenlægens kone kan se, det er de nu undertryktes triumfkort.
Først er der fra afd. Tre et udspil på mad rationen. At alt af værdi skal afleveres til de herskende, og derefter vurderes hvor mange madbokse byttet af værd.
Næste udspil er kvinderne, der fra de to andre afd. Skal lægge et visit, som kvitteres med flere madbokse.
Hadet, frustrationerne og ikke mindst nedværdigelsen er ved at kvæle ofrene.
Filmen er baseret på Jose Saramagos fremragende bog ”En fortælling Om Blindhed”. Saramago modtog i 1998 nobelprisen i litteratur.
Instruktøren har sandelig skabt sig et navn med filmruller som ”The Constant gardener”, ”City Of God”, City Of men” m.fl.)
Ham formår ikke helt at genskabe Saramagos absurde univers. Men er ganske tro mod bogen, og har et godt øje for det visuelle.
Den er skarpt fortalt, med et fremragende skuespils præstationer. Endelig ses Ruffalo med format til en hovedrolle. Ingen tvivl om han er en fremragende skuespiller med et herligt filmfjæs. Den allestedsnærværende Juliane Moore er igen filmens bærende kræft. I gode biroller ses Danny Glover, som den blinde der håber at alt forbliver hvidt, hans tid har aldrig været bedre. Gale García Bernal er god som anarkistisk selviscenesætter, men er set bedre. En gammel kending Maury Chaykin som overbevisende håndlanger.
Det var en udfordrende start på filmen, hvor personerne i romanen ikke var udstyret med navne eller havde baggrundshistorie, hvilket i sig selv er et særsyn. Det blev løst via hjælp fra forfatteren, og at der måtte afviges på nøgleområder fra bogen til filmen.
En meget tankevækkende film, om blindhed, der skal ses, gerne i biografen.
