Skriv en kommentar
”Bliv hvor du er” er titlen på Sergio Castellittos film, der handler om en midaldrende læge Timoteo. Filmen udspiller sig reelt over ganske kort tid, hvor Timoteos teenagedatter kommer ind på Timoteos afdeling. Datteren er i livsfare efter et knallertstyrt, og lægerne må straks i gang med at operere på den unge pige. Imens går Timoteo rundt og venter på hospitalet. De barske omstændigheder starter en indre refleksion, der fører til flash backs. Vi følger derigennem Timoteo i nogle afgørende øjeblikke femten år tidligere. En dag Timoteo er ude og køre i sin Volvo, sætter den ellers så pålidelige svenske familievogn ud. I brændende hede står Timoteo i et trøstesløst forstadsområde med ufærdigt betonbyggeri. På denne skæbnesvangre dag møder Timoteo den sigøjneragtige Italia, der låner lægen sin telefon. Timoteo er tydeligvis ude af fatning og begår dernæst voldtægt på den skønne men uplejede tøs, herefter kører han hjem til sit borgerlige hjem. Oplevelsen hjemsøger dog Timoteo, og han opsøger igen Italia. Det starter en stormfuld kærlighedsaffære mellem de to. Timoteo står overfor svære valg, og da Italia bliver gravid bliver problemerne ikke mindre. Den karrieremindede mand kan ikke beslutte sig for, hvordan han skal håndtere situationen og komplikationerne vil ingen ende tage. Femten år senere står Timoteo så tilbage på hospitalet, hvor hans datter opereres. Her reflekterer han over sit liv og dets værdi, og det i relation til de valg han traf femten år tidligere.
Filmens force er den troværdige kærlighedsrelation mellem den professionelle karrieremand og den socialt belastede Italia. Filmen griber på den måde om de valg, vi bliver udsat for i vores liv. Valg der berører kærlighed og forelskelse og det i relation til at få livet til at fungere.
Filmen er dvælende i sit sprog, og dens måde at holde fokus fast på Timoteo er insisterende. Timoteo spilles af instruktør og manuskriptforfatter Sergio Castellitto. En rolle han naturligvis er mere end inde i, derfor tager man som seer også Timoteos skæbne på sig. Rollen som Italia spilles af Penelope Cruz (”Carne Tremula” (1997), ”Alt om min mor” (1999), ”Vanilla Sky” (2001)), der her forsøger sig i en noget mindre og friere rolle end de Hollywoodproduktioner, hun efterhånden er gledet over i. De to gør det ganske fint, og følelserne mellem dem bliver derfor et stykke henad vejen troværdige.
Desværre er filmen bestemt ikke uproblematisk. Timoteo lanceres i filmens logik som filmens entydige hovedperson. Han frikendes for sin i mine øjne noget krysteragtige adfærd, og derfor vender man sig som seer i mod ham og filmens synsvinkel. Hans selvfede selvrefleksion bliver således problematisk for den kritiske seer.
Vi har næsten set det alt for tit. Disse forsmåede midaldrende mænd, der lever med en kone og får kærlighed til en anden og anderledes pige, der repræsenterer en frihed, karrieren ikke levner plads til. Denne form for fortælling fremstår som modernismens noget lapsede historie, og den må man i dag tage afstand fra. Derfor virker filmen også klassisk og lettere parodisk. Det bliver simpelthen svært at køre med på dette patriarkalske setup, der ikke synes at tematisere på en måde, der virker relevant for borgere i et samfund som det, vi lever i i dag.
Sergio Castellitto har med andre ord lavet en film, der for et klassisk finkulturelt publikum vil fremstå som en dyb fortælling om livets eksistentielle temaer. For andre, der efterhånden er godt trætte af midaldrende karrieremænds ’svære’ valg, har filmen ikke noget videre at byde på. Det skulle da lige være at se Penelope Cruz i en lidt anderledes rolle, og det overfor en megalomanisk mand, der tager sine borgerlige problemer meget alvorligt.
