Skriv en kommentar
Blodets Bånd er en tragikomisk beretning om en familie, der prøver at samle glasskårene fra en tilværelse præget af alkohol og omsorgssvigt.
16 børn
Svend er en af de få, der er mange af. Han har konstant en billig dåseøl i hånden og en smøg i mundvigen. Han er dybt alkoholiseret, tidligere stofmisbruger og har efterladt en splittet og kriseramt familie i sit promillebefængte kølvand. Men han er også en kærlig og sjov far, der står parat med nybagt kage til sine børns fødselsdag og ofte fortæller dem, hvor meget han elsker dem.
I alt har han 16 børn. Mange af de ældste fik han under sin løsslupne tid sammen med et omrejsende tivoli og har ingen kontakt til. De fire yngste har han sammen med Gitte, som han bliver skilt med i løbet af de ca. to år, vi følger provinsfamilien fra Hadsund i Nordvestjylland. Disse fire søskende blev tvangsfjernet af kommunen, da de var små. Fordi en bekendt ”møgluder” fortalte røverhistorier til kommunen, som Svend husker det.
Arv og miljø
Nu er børnene ved at gentage mange af de samme fejl som Svend. Fremtiden er sløret af nikotinrøg og skrammer efter slåskampe. Arv og miljø flyder sammen til en destruktiv spiral.
Christina, den yngste datter, vil gerne vide, hvorfor hun blev tvangsfjernet som lille. Derfor søger Svend om aktindsigt hos kommunen. Den forseglede kasse med hundredvis af dokumenter, som familien derefter modtager, viser sig at blive en sand Pandoras æske, der blotlægger åbne sår og fortrængte hemmeligheder fra fortiden.
Kokain med sønnike
”Hvis jeg har gjort alt det der, så har jeg jo slet ikke fortjent at leve,” mumler Svend på et tidspunkt med tårer i øjnene. Barske minder vækkes til live – som da Svend sniffer kokain med sin søn på familiens kakkelbord i stuen, mens de andre børn ser på.
Alligevel elsker både Christina og Michelle – der har været igennem flere selvmordsforsøg og depressioner – deres far højere end alt, og husker tiden i plejefamilier som den værste i deres liv. Blodet er tykkere end det alkohol, der er i gang med at æde familien op indefra.
Fornuft og paragraffer
Blodets Bånd viser på fornem vis de komplekse strukturer, der ulmer under overfladen i socialt belastede familier, og gør det svært for kommunen at skelne mellem fornuft og paragraffer.
Christian Sønderby Jensen (Testamentet, 2010) har et bemærkelsesværdigt talent for at opstøve og portrættere skæbner fra tilværelsens randområder. Sammen med debutanten Pernille Bervald Jørgensen har han skabt et knugende men samtidig befriende fordomsfrit portræt af en familie, der hele tiden balancerer på kanten af sammenbruddet. Men som samtidig paradoksalt nok emmer af mere sammenhold og kærlighed end de fleste.
Blodets Bånd har premiere i DOXBIO på fars dag den 5. juni, og fortsætter derefter i udvalgte biografer.
