Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Blood Diamond

25. juni 2007 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Blood Diamond billede

Voldsom ja, men også uafrystelig. Ganske enkelt en god film!

En ubegribelig krigszone – det er hvad Leonardo DiCaprio og Djimon Hounsou befinder sig i, under den spændende og ganske vedkommende Blood Diamond. Det er næppe heller nogen tilfældighed at filmen blev indstillet til 5 Oscars, og ikke mindst da de to nævnte herrer spiller det bedste de har lært. Leonardo har langt om længe fjernet sig som pigernes sukkersøde helt, og leverer nu gang på gang overbevisende indsatser. Dog har han jo også været under vingerne på en vis Scorsese, som ikke har tilladt ham at komme let til den stigende anerkendelse. Mens alle imidlertid kender DiCaprio (behøver jeg at henvise til Titanic?), kniber det måske mere med Djimon Hounsou. Men her er tale om en endnu større stjerne i mine øjne! Første gang jeg så den upåagtede mand fra Benin, var da hans navn var at finde på samme movie-poster som etablerede folk som Anthony Hopkins og Morgan Freeman. Det er nu 10 år siden. Der er naturligvis tale om Spielbergs Amistad, hvor Hounsou for alvor bragede gennem lærredet og tog en verden med storm. Sjovt nok har man endnu tidligere kunnet spotte ham i rollen som dørmand i Beverly Hills 90210, men dengang lå det næppe til højrebenet at han skulle ende som Hollywood-stjerne... Siden har det heddet nogle markante roller i så velkendte film som bl.a. Gladiator, In America, Blueberry, The Island, Constantine og senest i fantasy-filmen Eragon.

Hounsou spiller i Blood Diamond fiskeren Solomon Vandy, som finder sin landsby plyndret og terroriseret af oprørsstyrker. Solomon bliver indfanget som slave, der bliver sat til at søge efter diamanter. Solomon finder den uvurderlige og sjældne Blood Diamond, og får den skjult under et tilbageslag i den Sierra Leon'ske borgerkrig. Undsluppet erfarer han dog at selv om han nu er en fri mand, så er verden stadig grusom. Oprørsstyrkerne har taget hans søn og “opdrætter” ham som barnesoldat. Sønnen bliver udsat for noget der ligner hjernevask og opfører sig snart efter som en tankeløs lejemorder. Solomon ønsker sig naturligvis sin søn tilbage, og det er her at den tidligee lejesoldat Danny Archer kommer ind i billedet. Interessser af forskellig art, krydser klinger i deres makkerskab. Men begge må de sande at de på hver sin måde er afhængige af hinanden. Danny er nemlig svært afhængig af diamanten som Solomon fandt, og Solomon er afhængig af Dannys tække i forhold til at finde frem til lejren hvor Solomons søn holdes fanget. Midt i det hele dukker også en kvindelig journalist op (Jennifer Connelly – Dark Water, Little Children, A Beautiful Mind) og så er der et pudsigt gensyn med Arnold Vosloo (bedst kendt som selve mumien i Mumien-filmene). Hele samsuriet ender op i vitale beslutninger for at få alle forhold til at falde ud til det bedste, men det kræver også at man formår at holde sig i live – og det er svært, når alle omkring er udstyret med våben af den ene eller anden slags.

Det er Edward Zwick som endnu engang påkalder sig et storslået drama. I 80'erne hed det sig “Glory”, i 90'erne Legendernes Tid og senest Zwick var på banen med en biograf-film, var det med Tom Cruise som Den (sværdsvingende) Sidste Samurai. Når man har set Blood Diamond, sidder man tilbage med fornemmelsen af af have set en rigtig god film, som gør sig i forhold til virkelighedens scenerier og en film som er kliché-fri og som stadig holder om 10 år. En film som er tiltænkt et modent publikum, dog uden at skele til kønnenes interesser. Med garanti ikke den sidste film af denne kaliber som Zwick spytter ud.

Her er Blood Diamond udgivet i en herlig 2-disc udgave. Der er rigeligt at spotte på skive 2, hvis man virkelig har lyst til at nørde i dybden med såvel diamanters proces fra jord til butik som Jennifer Connellys indtryk af kvindelige journalister i krigens øje. Se også Leonardo omtale sin rolle, slå Zwicks kommentator-spor til, se musikvideo med Nas og meget meget mere.

Skal man kategorisere Blood Diamond, så kan man vel kalde dens drama-del en afart af Hotel Rwanda og selve krigens voldsomhed og vel sagtens også actiondelen en slags Tears Of The Sun tilsat realisme. Om man så har hang til de nævnte film eller ej, så garanterer jeg at kombinationen vil udgøre rigelig med underholdning til at gøre Blood Diamond til en ganske helstøbt oplevelse, som et slags skræmmebillede på den grusomme krig der hærgede i 1999.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: Warner Home Video.

Titel: Blood Diamond
Original Titel: Blood Diamond
Premieredato: 29. maj 2007
Instruktør: Edward Zwick
Skuespillere: Leonardo DiCaprio, Djimon Hounsou, Jennifer Connelly, Arnold Vosloo, Michael Sheen
Spilletid: 137 min.
Selskab: Virtual Studios, Warner Brothers, 2006
Genre: Action





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...