Skriv en kommentar
Filmens forlæg er et firebindsværk kaldt ”Clopi” skrevet af den polske romanforfatter Wladyslaw Stanislaw Reymont (1867-1925). Det revolutionerende værk om bøndernes hverdagsliv tætforbundet med naturen er inddelt efter årstiderne “Høsten”, “Vinteren”, “Våren” og “Sommeren” og udgivet i perioden 1904-1909. Værket er på over 1000 sider og oversat til mere end 27 sprog. I 1924 modtog Reymont Nobelprisen i Litteratur for sit mastodont-værk.
Ægteparret, Dorota Kobiela (polsk) & Hugh Welchman (britisk) som begge er filmskabere, producere og manuskriptforfattere har omsat firebindsværket til en oliemalede animerede spillefilm på smukkeste vis og filmen er inddelt i alle fire årstider “Høsten”, “Vinteren”, “Våren” og “Sommeren” ligesom romanerne, som følger naturens cyklus.
Welchman har brugt samme animationsteknik, dog forfinede teknikken som de benyttede i deres første internationale gennembrudsfilm ”Loving Vincent” fra 2017. Filmen blev oscarnominerende bl.a. for dens opfindsomhed med at bruge fuld malede animationsteknik i en spillefilm og som giver Van Goghs postimpressionistiske malerier et nærvær og en autenticitet, som en almindelig spillefilm aldrig vil kunne opnå.
Over 100 maleriske animatorer arbejdede på ”Bønderne” og karaktererne i filmen spilles alle af kendte polske skuespillere med optagelser fra live-action-optagelser, som bliver en slags referenceoptagelser for de maleriske animatorer. Det er en langsomlig og omstændig proces, men slutproduktet er det hele værd og et sandt mesterværk.
Jagnas genfødsel
Vores unge kvindelige protagonist Jagna (spillet af Kamila Urzadowska )vokser op i et traditionsbunden, rigidt bondesamfund som kan sammenlignes med en religiøs sekt med uskrevne regler. Jagna skiller sig ud blandt de hårdtarbejdende bønder, idet hun bærer stærke farver, særligt rødt og blåt og tager make-up på, når hun går i kirke. Hun føler sig som en fri fugl omgivet af landskabet og årstidernes skiften og ’vugget’ af naturen og med hendes papirklip skildrer hun dyr og drømmerier langt væk fra det asketiske bondesamfund.
Jagna er nåede til den giftefærdige alder og tigger sin moder om ikke at blive gift. Hun er forelsket i en gift mand Antek (spillet af Robert Gulaczyk) og har en affære med ham. Ulykkeligvis er han ældste søn af landsbyens rigeste bonde Maciej, også enkemand (spillet af Miroslaw Baka) og som bliver Jagnas kommende ægtemand. Det udvikler sig til en ’ménage-à-trois’ med vold, social degradering, sexscener i det åbenlyse, forræderi og grådighed.
Brudedansen er bombastisk og patriarkalsk og det er manden, som dominerer og styrer. Desto mere tempoet øges desto vildere bliver bevægelserne. Jagna hvirvles og trækkes fra mand til mand og dansen bliver i overført betydning en uhørt, utilgivelig brutal voldtægt, da alle landsbyens mænd begærer hende og kvinderne misunder hende og gør alt for at straffe og udstøde hende ved at finde på løgne og rygter.
”Bønderne” er en vidunderlig, sanselig og æstetisk oplevelse. Indholdssiden derimod halter ved siden af den storslåede oliemalede animationsteknik. Filmens fortælling mangler et nærvær og en autenticitet og mest af alt, at noget er på spil. Med filmen ”Bønderne” rammer Welchman ikke helt samme høje niveau som i ”Loving Vincent”, men synes mere at falde ind under kategorien ’l’art pour l’art’.
