Det må have været med en vis æresfrygt at man lod optagelserne til Bohemian Rhapsody påbegynde. Filmen om den ikoniske sanger og entertainer Freddie Mercury og dannelsen af supergruppen Queen er ikke noget man lige har liret af som venstrehåndsarbejde, for på den anden side af skærmen sidder flere millioner af fans og nærstuderer hver eneste detalje. Personligt må jeg indrømme at jeg er meget glad for Queens musik, uden at jeg vil kalde mig storfan. Jeg har set ”det nye Queen” live tre gange og nydt det, men jeg har på ingen måde det store kendskab til Queens gennemgående historie eller facts om bandets medlemmer. I princippet ville man derfor kunne bilde mig hvad som helst ind…
Mine tanker faldt på den seneste biografstorsælgende musikbiografi, nemlig Så Længe Jeg Lever om John Mogensen. Her er det efterfølgende kommet frem at der er adskillige facts, som er det pure opspind. Der er jo sådan set ikke noget i vejen med at skrive et underholdende manuskript og begejstre sine seere, men omvendt er det jo mindre heldigt at påberåbe sig at være autentisk. Men kan man så ikke underholde, uden at gå på kompromis med sandheden? Jo, i hvert fald i Bohemian Rhapsodys tilfælde. Nu kan man jo så også sige at der intet skulle være overladt til fantasien, når nu at kapaciteterne Roger Taylor og Brian May (oprindelige medlemmer) har fungeret som dels konsulenter og producenter på filmen. Der bliver gået grundigt til værks og så spilles der med et herligt glimt i øjet. Fabelagtige Rami Malek (Mr. Robot, Papillon) hev såmænd en fuld fortjent Oscar-statuette hjem for sin memorable portrættering af Mercury.
Filmen følger Freddie Mercury gennem forskellige faser i sit voksne liv. Vi får et dybtfølt indblik i hans familierelationer, hans kærlighedsliv, hans talent for at være på og underholde og ikke mindst den afsluttende triumf og kulmination ved Live Aid i 1985, hvor Freddie havde hele Wembley i sin hule hånd. Dog drysses der også malurt i bægeret, for ikke alle folk i musikbranchen har øre for Queen, og faktisk opstår der også seriøse gnidninger blandt bandets medlemmer. Tilmed følger vi også hvordan Freddie lokkes ud på et sidespor og er tæt på at blive udnyttet. Og ja, så er der jo desværre også HIV/AIDS-dommen, som Freddie får at mærke, men som filmen ret klædeligt ikke lader sig afrunde med. Freddie og Queen lægger som nævnt Wembley ned i ’85 ved en optræden som først rent aftalemæssigt kom i stand i 11. time.
Der er sikret en enormt detaljerigdom i filmen, og der er ved flere lejligheder så imponerende at man rent faktisk får følelsen af at det er autentisk arkivmateriale man sidder og ser. Jeg er simpelthen helt på røven over hvor meget samhørighed der er mellem Bohemian Rhapsodys Live Aid-scene i forhold til de originale billeder. Små bitte elementer, detaljer og genstande står snorlige, som det var tilfældet. Jeg synes det er på tide at indføre en Oscar for bedste set pieces, og havde vi haft en sådan i forrige måned, så ville vi have en stensikker vinder. Man kan også kun tabe kæben over, hvor tæt på man har ramt May, Taylor og Deacons udseende i bandets faser i karrieren. Det er bare dybt troværdigt.
Der er også blevet plads til et par afgørende roller til eksempelvis Mike Myers, Tom Holland og Aidan Gillen. Selvom vi er vant til at se dem i helt andre sammenhænge, så bidrager de her med noget pudsigt og humoristisk. Og så kan du jo se om du kan spotte Adam Lambert (nuværende Queen-sanger) i en lille ukrediteret cameo-rolle. Bohemian Rhapsody er allerede en form for nyklassiker og har præsteret nærmest at holde sig biografaktuel helt frem til dens udgivelse på hjemmemedier. Der er der altså ikke mange film som har præsteret. Flot orkestreret af Bryan Singer (The Usual Suspects, Superman Returns, X-Men) og eminent spillet af aktørerne. Bohemian Rhapsody vandt i øvrigt tre yderligere Oscars og det var ikke en for meget. Filmen her kan du med garanti se om og om igen og stadig finde uændret glæde ved. Det sker efterhånden sjældent. Derfor må der selvsagt også vanke topkarakter! Man ville have ønsket at rygterne om en Bohemian Rhapsody 2 var troværdige...
Bonusmaterialet kigger nærmere på hvordan Malek blev transformeret til Freddie, og om hvordan det lykkes at få lyd og look til at være så tæt på Queens som muligt. Se også hvordan man genskabte den ikoniske Live Aid-koncert. Enjoy!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Paramount.