Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bonanza Vol. 1 (5DVD)

21. oktober 2006 af Michael Panduro

3 stjerner Skriv en kommentar

Bonanza Vol. 1 (5DVD) billede

En af de mest sete serier og mest hørte temasange nogensinde gør sin noget teknisk lunkne, danske DVD-debut

"Bonanza vol. 1" er sjovt nok ikke de første afsnit af serien, der på dansk blev kaldt "Brødrene Cartwright". Næ, denne 5DVD box springer elegant de første 18 afsnit over og starter med "The Gunmen" fra 1960. De fire første skiver i samlingen indeholder afsnit fra første sæson og er i kronologisk orden, der bliver bare sprunget et afsnit over hist og her. Disc 5 springer resten af første og starten af anden sæson over og starter med anden sæsons femte afsnit, "The Hopefulls". Der er to ansnit på hver skive, altså i alt ti afsnit af hver 50 minutters varighed. Heldigvis er et "Bonanza"-afsnit en afsluttet historie, så det gør ikke det store for forståelsen at vi ikke får de første afsnit med.

Gennem de over otte timer i boxen her følger vi de tre brødre Cartwright - Little Joe, der er pigernes ven, den kløgtige Adam og bamsen Hoss - og deres vise far, Ben, i kampen mod alskens ondskab i og omkring det sagnomspundne Ponderosa-område i 1800-tallets vilde vesten. De ovenud godhjertede cowboys må tage kampen op mod fordomsfulde borgmesterkandidatter, farlige straffefanger, romantiske intriger og skumle sheriffer, mens de kæmper for alt hvad der er godt og politisk korrekt. Det er ikke de dramatiske skudvekslinger der vil vække begejstring i dag og man skal heller ikke forvente noget af det storslåede landskab man normalt møder i westerngenren ("Bonanza" er oven i købet MEGET tydeligt optaget på Paramounts område) - næ, "Bonanza"s styrke ligger i de små, skæve historier og den til tider rigtig morsomme humor. Nogle grin vil i dag skyldes seriens høje kitch-værdi, men man kan stadig bemærke de små, opfindsomme detaljer og uhøjtidelige tone der har gennemsyret manuskripterne.

Første afsnit, "The Gunmen", der fortæller en simpel forvekslingshistorie hvor Hoss og Little Joe Cartwright bliver forvkslet med to psykopatiske lejemordere (der bliver etableret som MEGET onde i en yderst underholdende åbningsscene), er en hurtigt fortalt lille komedie, der byder på masser af humoristiske karakterer, fare, romantik og overraskelser før den afsluttes på en finurlig lille måde. Det er TV-dramatik på højt niveau og et glimrende eksempel på seriens evne til at underholde selv i dag. Kvaliteten af de enkelte afsnit er ikke lige høj hele vejen igennem, men den lystspilsagtige tone og komisk-stereotype karakterer sørger for et temmelig højt gennemsnit rent underholdningsmæssigt.

Største problem med denne udgivelse er således ikke indholdet. Heller ikke indpakningen, her har Noble gjort sig rigtig umage og boxen er flot på hylden. Problemet ligger i det tekniske. Naturligvis kan man ikke stille alt for høje krav til billed- og lydsiden på 46 år gammel TV-dramatik, men "Bonanza" lever simpelthen ikke op til tidens standard. Billedet er grynet, farvende løse og lyden meget svingende mellem højt og lavt. Dertil kommer på flere afsnit et gevaldigt problem med konverteringen fra NTSC til PAL-format, der tilsyneladende ikke er gået så godt. Det resulterer i et hakkende billede der er ret svært at ignorere. Det er synd og skam, for det trækker meget ned for oplevelsen af en ellers ganske underholdende western-serie. Underteksterne er heller ikke specielt gode og bonusmaterialet består kun af et par tekster om seriens hovedpersoner - oven i købet skrevet så småt at de er fuldstændig ulæselige hvis man har et lille fjernsyn.

Det er ærgerligt når den tekniske side skal trække en udgivelse ned, men i vore dage er niveauet altså højere end hvad vi møder her. Den flotte indpakning og det fine indhold til trods, så sidder man alligevel tilbage med den der ærgerlige fornemmelse af at have fået en discountvare i luksus-indpakning - derfor kun de tre stjerner. Kan man abstrahere fra de tekniske irritationsmomenter, så er "Bonanza" stadig i dag et underholdende bekendtskab og et finurligt kapitel i TV-historien og bestemt hver at se.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.

Titel: Bonanza - Brødrene Cartwright
Original Titel: Bonanza
Premieredato: 10. oktober 2006
Instruktør: Christian Nyby, Lewis Allen, Felix Feist, Jacques Tourneur
Skuespillere: Lorne Greene, Michael Landon, Dan Blocker, Pernell Roberts
Spilletid: 500 min.
Selskab: NBC, Noble Ent., 1960
Genre: Western
Link: http://bonanzaworld.net/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...