Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det var næppe forudset, at fortællingen om Frank Ladegaard Erichsen skulle blive en af DR2's største seersucceser nogensinde. En ung mand i starten af 20'erne køber en gård, der har set bedre tider. Med en drøm om selvforsyning går han i gang med at sætte det hele i stand. Hvad i alverden kan der dog være så interessant ved det?
Men der er flere og gode grunde til at omkring en kvart million danskere zapper over på programmet.
For det første, er Frank en naturlig tv-stjerne. Ærlig, sjov og ligefrem fortæller han med et glimt i øjet om stort og småt og hvad der får ham til at træffe de valg, han gør. Han leverer en oprigtig entusiasme, der fylder hele programmet med en optimisme og en forfriskende tone – for der er trods alt rigeligt med programmer, der brokker sig over det ene eller det andet. Det gør Frank ikke og det er én af grundene til, at programmet er så populært. Dagligt er der bedrevidende mennesker i tv, der fortæller os hvad vi skal spise, dyrke af motion og hvor fede vi alle sammen er. Frank har også nogle helt klare holdninger, men igen og igen pointerer han, at det netop er hans holdninger. Han belærer os ikke om materialisme eller økologi, men siger slet og ret mellem linjerne: ”Sådan her har jeg lyst til at leve, og i er forresten velkommen til at kigge med.”
”At blive kaldt en bonderøv, det er da en kompliment,” siger Frank i introen. Og her finder vi en anden del af programmets succes. Der sker ikke det store i de enkelte programmer. Vi ser måske Frank pløje en mark, flytte en ged, reparere noget, de fleste ville kalde skrammel eller bygge noget på sit hus. Og det er en klar pendant til den øvrige horde af programmer, der hylder overfladen, materialismen og individet. Frank vil det simple liv, og Bonderøven er et åndehul, hvor livet handler om nogle værdier, som mange måske for længst har givet køb på. Og han skammer sig ikke over det – tvært imod. Langt væk fra storbyen, Iphones og playstations lever Frank et simpelt liv – så simpelt, at han gerne vil pløje sin mark med en hest spændt for. Det virker arkaisk, når nu der findes ganske udmærkede traktorer, der kan gøre det hele på den halve tid, men Frank har klare ideer om hvordan han vil leve sit liv. Det er næppe noget de fleste har lyst til; at forlade byen til fordel for landet og leve af grøntsager, man selv dyrker. Selv om Frank fuldt ud omfavner ideen om selvforsyning, så har han måske alligevel noget vi alle sammen kan tage med os. Slet og ret tanken om at beholde nogle ting i vores liv, der er ægte og at det hele måske ikke behøver være så pokkers kompliceret.
I de tre første sæsoner ser vi hvordan Franks visioner gradvist kommer til live. Der bygges til og bygges om og der kommer husdyr på gården. Der er både succes og fiasko, men selv om det ikke er alt der lykkes, så bevarer Frank sin ukuelige optimisme. Og efterhånden går det op for seeren, at selv om man kunne have svært ved at tro på Franks drømme, så går flere og flere af dem i opfyldelse, og man opdager, at han måske slet ikke er så tosset.
Programmerne er sammensat af små udpluk af de projekter der er i gang på Kastaniegården. Til tonerne af heftig og moderne musik er der både humor og en stor portion selvironi, hvilket giver programmet en stil, der både er anderledes og helt sig selv.
Har man ikke allerede set programmerne i fjernsynet, så er det måske tid til at kaste sig over dem på dvd. Det er fjernsyn, når det er allerbedst. Har man allerede set Bonderøven, så tåler den bestemt et gensyn eller to.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
