Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Bonghovederne Edwin (Mark Wynn) og Tommy (Jy Harris) er bedste venner og samboende i en vammel lejlighed, hvor de sidder i sofaen og ryger fede dagen lang uden at bekymre sig om den zombieepidemi, der har hærget verdenen de sidste seks måneder. Edwin, der har hovedet skruet en smule bedre på end Tommy, står for potdyrkningen og har fået den sindssyge ide at bruge en blanding af tørret, finmalet zombiehjerne og vand som gødning, hvilket skaber nogle ekstremt potente planter med ”fucking killer weed” som Tommy så fint kalder det. Glæden varer dog kort, for snart er gødning og pot væk, forsvundet ned i mulden og ind i lungerne, og i desperation beslutter de to Cheech og Chong-kloner sig for at drage ud til en af de såkaldte ”danger zones”, et område regeringen har benyttet som zombielosseplads, for at skaffe mere zombiehjerne til deres botaniske eksperimenter. Undervejs krydser de klinger med en underlig halvzombie (Barry Nerling), der planlægger at udrydde alt liv på jorden ved hjælp af en hær af de levende døde, og løber bagefter ind i en hårdfør mekanikertøs ved navn Leah (Simone Bailly), som de efter lidt palaver slår pjalterne sammen med. I filmens klimaks konfronteres Edwin, Tommy og Leah atter med zombiehæren, og grunden omkring Leahs hyggelige benzintank/værksted omdannes til en blodig slagmark med kvaste hoveder, kværnede lemmer og dampende indvolde.
Thomas Newmans debutfilm Bong of the Dead (2011) er ultra low-budget, direct-to-video-zombiesplat rørt op med overgearet skuespil og fladpandet, sort humor. Blandingen af humor og zombier er selvfølgelig set før (og bedre) i f.eks. Edgar Wrights Shaun of the Dead (2004) og Peter Jacksons Braindead (1992), som Bong of the Dead da også låner fuldstændig uhæmmet fra, men manglende originalitet til trods, så er det alligevel lykkes Newman at flikke en nogenlunde underholdende splatkomedie sammen.
Når det så er sagt, så er det tydeligt, at Bong of the Dead er en debutants værk, og med sine 98 minutter er der simpelthen for lidt zombier og for meget monotont bongfjolleri til at holde ens opmærksom konstant fanget hele filmen igennem. Derudover fungerer klippearbejdet ikke altid lige godt og er sammen med et par for lange montager samt en overdreven brug af fadeovergange med til at efterlade ønsket om, at Newman havde hevet andre, mere erfarne filmfolk ind over engang imellem. Filmen er nemlig skrevet, instrueret, produceret og redigeret af Newman selv, som brugte næsten tre år på postproduktionen, og selvom det vidner om et fuldstændigt sindssygt engagement, som helt sikkert bør respekteres og prises, så ville det altså ikke have skadet, hvis han havde haft nogle til at gå filmen efter i sømmene og stramme op, inden den blev sendt på markedet.
Disse ankepunkter til trods, så er Bong of the Dead stadig den flotteste og dyrest udseende low-budget, direct-to-video-titel, jeg nogensinde har set. Især makeuparbejdet og effekterne, CGI såvel som ikke-CGI, er overvældende for en film med et budget på kun 5000 dollars. Det er imponerende, hvad Newman har formået at vride ud af Mac’en og After Effects hjemme i kælderen, og alle der går rundt med en lille indieinstruktør i maven bør give filmen et kig, om ikke andet så for at se, at det faktisk kan lade sig gøre at lave en spillefilm for et beløb, der er så mikroskopisk, at det nærmest er væk, inden man kan nå at bruge det. Er man ikke så tændt på det der med at lave film selv, men bare interesseret i at se en zombiefilm, hvor humor a la Cheech og Chong (den platteste slags, man finder i makkerparrets senere film) er i højsædet, så er Bong of the Dead heldigvis stadig et oplagt valg. Man skal dog parkere sin hjerne et andet sted end i hovedet, inden man giver sig i kast med den, for den kan simpelthen ikke tåle at blive set med kritiske øjne. Filmen hiver med nød og næppe tre stjerner hjem, to for selve filmen samt en ekstra for Newmans store slid med at færdiggøre den.
Billedkvalitet:
Billedet på Another World Entertainments udgivelse af Bong of the Dead præsenteres i anamorfisk widescreen (1.78:1, interlaced) og står knivskarpt. Farverne er blevet voldsomt efterbehandlet af instruktøren i postproduktionen og fremstår svulstige, hvilket er med til at give filmen et klædeligt, let tegneserieagtigt præg, men i enkelte scener kammer både farver og kontrast dog så meget over, at skyggedetaljeringen forringes, hvilket selv sagt ikke er optimalt. AWE’s udgivelse ser dog i det store hele fantastisk ud, og eventuelle betænkeligheder over billedkvaliteten må på ingen måde afholde potentielle købere fra at investere i filmen.
Ekstramateriale:
Ekstramaterielt er sparsomt og består ud over et fint slideshow og to trailere af segmenterne What is ”Post”? (4 min.) og Behind the Scenes (3 min.). Førnævnte giver et indblik i det sindssygt omstændelige arbejde som Newman har pløjet sig igennem i postproduktionen, og selvom det er interessant, så er det desværre også for overfladisk til at blive virkeligt vedkommende. Det samme gælder Behind the Scenes -delen, som jeg meget gerne så havde været længere og mere dybdeborende. Altså, ikke den vilde ekstramaterialepakke, men stadig bedre end ingenting.
Lyd, undertekster:
Disken indeholder et engelsksproget Dolby Digital 2.1 og 5.1 spor samt danske, svenske, norske og finske undertekster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
