Skriv en kommentar
At man har valgt at beholde den originale titel er forståeligt. ”Bussemanden” eller ”Bøhmanden” havde nok ikke lokket så mange ind og se filmen. Det var der nu ikke sket det store ved, for Boogeyman er absolut en film der er værd at undgå. Bliver man let skræmt kan man måske hoppe lidt i stolen et par gange, men det skyldes mest lydsporet der hviner og skriger derud af så snart et skab står på klem eller det knirker lidt på trappen.
Tim Jensen ser som lille dreng sin far blive taget af Bøhmanden (ja, det er den oversættelse de har valgt). Ingen vil naturligvis tro ham, så han bliver af psykologer og alle andre sat til at tro, at det er noget han har fundet på fordi han ikke kunne håndtere, at hans far gik hjemmefra. Som voksen har oplevelsen med Bøhmanden, dog sat dybe spor i Tim’s sind, og han er bange for skabe, døre der står på klem, mørke og alt der er det mindste uhyggeligt. Så går Tims mor hen og dør, og han tvinges til at tage tilbage til sin hjemegn, og det store tomme hus, hvor han var så bange som dreng. Huset ligger ude på landet og er forfaldent med afskallede hvide brædder. Naturligvis bringer hans tilstedeværelse i sit barndomshjem al han frygt frem, og det viser sig da også hurtigt at der rent faktisk er noget der lurer i skabet. Nu må Tim så tage kampen op med sin frygt og Bøhmanden, der er ude på at tage alle dem han holder af. I kampen får han hjælp af den lille, mystiske pige Franny, der er den eneste der kan se det han ser.
Alle børn har på et eller andet tidspunkt været bange for det der ligger under sengen, skraber på ruden eller bor i skabet. Og fortællingen om Bøhmanden er så diffus at den er perfekt til at skræmme livet af alle børn. For hvem ved hvordan han ser ud? Hvem ved om det der DIG han tager? Jo, der er nok materiale i Bøhmanden til at få fantasien til at løbe løbsk. Derfor er idéen om filmen Boogeyman fremragende, men det er så bare synd at der er kommet sådan noget makværk ud af det. For det er ikke godt. Gysere må gerne indeholde lidt mere end bare gys, en gyser behøver ikke være én lang suspence scene. For det er Boogeyman. Bøh, bøh og mere bøh, men så absolut ikke andet. Historien er der skudt en hvid pil efter. Vi får slet ingen forklaring på hvorfor Bøhmanden lige er efter Tim, eller en forklaring på hvem Bøhmanden er. Og det med at stoppe en person ind i et gammelt hus alene en nat, er set og gjort så meget bedre så mange gange før. Boogeyman er både plat og intetsigende. Der er ingen dybde overhovedet og ikke så meget som en eneste god replik.
Produktionsmæssigt er den utrolig flot filmet og effekterne er også gode – men det gør jo ikke alene en god film. Lydsiden er bare irriterende. Filmen praler af at have sammen producenter som The Grudge – forbandelsen, og lider da også af samme trang til at underbygge hver eneste skræmmescene – stor eller lille, med et sønderrivende højt lydspor. Men hvis det eneste der skræmmer en i filmen, kunne man lige så godt have sat en cd på og slukket lyset.
Boogeyman er en sørgelig undskyldning for en gyserfilm, og bør klart undgås, hvis man ikke vil spille halvanden time med at hoppe i stolen over høje lyde og krumme tæer over en tåbelig film
