Flere gange er emnet brugt om drengen eller pigen, som forlader lokalsamfundet og bliver grebet af drømmen om en bedre trivsel for familien med storbyens fristelser. I 1944 møder vi i den danske film Elly Petersen skrevet af forfatter Mogens Klitgaard (1906-1945) med den unge Bodil Kjer, som forlader Nordjylland med båden til København, og får job på et pensionat i Nansensgade, København – hvor hun bliver kostet rundt i alle de københavnske familiemønstre – og ender i Hellerup hos den frisindede, og bliver uønsket gravid med sønnen – og en religiøs baggrund viser, at hun må vende tilbage til ophavet.
Den unge fisker Adam (spillet præcist af den palæstinensiske skuespiller Tawfeek Barhom (f.1990) forlader den egyptiske fiskerby, da han er blevet optaget på det berømte universitet i Kairo, Al-Azhar, der er centrum for den sunnimuslimske stormagt – og hvor han hurtigt bliver trukket ind i de store religiøse spørgsmål, og bliver udset til at udspionere sheiken og at hjælpe med at vælge den næste storimam. En oberst Ibrahim er agent for det egyptiske statssikkerhedsråd, som er en muldvarp indsat på Al-Azhar universitetet – og pludselig bliver en spion myrdet – og derved kommer vi helt ind gennem skumle sorte gange i undergrunden – tilsat den fyldige musik af Krister Linder – og vi hører også den stille religiøse musik af estiske Arvo Pärt.
Den hvide farve fylder meget i påklædningen og bygningerne. Den hvide farve er tegn på renhed, ærlighed – samt troens og opstandelsens farve – så er vi dækket ind.
Det er tankevækkende, at filminstruktøren har valgt at lave filmen i Istanbul – nok for ikke at gå for tæt på den islamiske baggrund i Egypten, og måske har den tyrkiske præmiereminister Erdogan (f.1954) fra Velfærdspartiet valgt for en gang skyld at være mere EU venlig.
Tarik Saleh har udtalt, at han har ønsket at tage os med på en rejse, hvor Adam er vores guide – som vil lære magtens kunst og bedrageriets skønhed og de grimmeste sider af nutidens mennesker. Og Adam får i starten af den krimiagtige thriller et kald: Hvis Gud ønsker, at du skal til Kairo, kan ingen stå i vejen for dig - som er en stor kontrast til obersten, der møder Adam som en bonde – der tvinger ham ind på en amerikansk café med udtalelse som: ”Vi bestemmer ikke vores skæbne. Gud valgte dig.”
Men jeg synes ikke filmen direkte er et angreb på den islamiske tro – men mere som et tegn på den korrupte verdens stigende udfald – og hvor der skal graves dybere for at finde kernen – og i den danske film fra 1944 vendte Bodil Kjer tilbage til Nordjylland. Hvad gør Adam?