Skriv en kommentar
Det hele begyndte med Da Ali G Show, hvor man stiftede bekendtskab med Ali G figuren og senere Borat, begge spillet af Sacha Baron Cohen. Så fulgte filmen Borat, og alle som stadig har en neon grøn ”badedragt” indprentet på nethinden fra denne film, vil formentlig heller ikke være i tvivl om, at Sacha Baron Cohens nyeste rolle, bestemt ikke er bange for at vise hud og gå helt til stregen. Og det bliver der i allerhøjeste grad, i det nyeste skud på stammen; Brüno. Vi er rykket fra Kasakhstan til Østrig, hvor vi finder Brüno der er ”über gay” og har sit eget mode tv show Funkyzeit. Det går forrygende indtil en velkro heldrag og modeugen i Milano bliver blandet i en uheldig cocktail. Brüno mister sit show, og beslutter derfor, at sige farvel til Østrig og drager sammen med sin assistent Lutz til USA, hvor han kun har et mål for øje; at blive kendt! Det er dog ikke helt så nemt som den selvsikre Brüno havde forestillet sig. Han forsøger sig som bl.a. som skuespiller og med sit eget tv show, men begge dele bliver droppet inden han kommer på skærmen. Derfor beslutter han at tage til konfliktramte lande for at skabe fred, men her kommen en mindre misforståelse på tværs, - østrigske Brüno, kan nemlig ikke rigtig kende forskel på Hamas og Hummus. Som en ægte kendis skal han også have et sort barn, som dog bringer ham i problemer blandt en flok afro-afrikanske husmødre, da han medvirker i et tv-show med barnet iklædt en tv-shirt med skriften GayBy og afslører at han byttede barnet for en iPod. Brüno indser at hans eneste vej til berømmelse i USA er ved at være hetroseksuel, og denne omdannelse er et helt kapitel for sig, som bl.a. bringer ham forbi hjemmeværnet, jægere og en swingerklub. Brüno har dog mildest sagt svært ved, at skjule sit sande jeg.
Som man måske kan fornemme ud fra denne beskrivelse berører filmen kontroversielle emner som konflikt i mellemøsten, homoseksualitet og vittigheder omhandlende Hitler, og den bedste og korteste beskrivelse af denne film er da også, at den er provokerende. Dette understreges også af, at det er virkelige situationer og rigtige mennesker, der bliver udsat for Brüno, hvilket har ført til adskillelige sagsanlæg til den populære skuespiller Sacha Baron Cohen. Det er sjovt hele filmen igennem, men til tider bliver det også kørt så langt ud at man godt kan få nok af Brüno´s ”über-gay” facon. Hvis man ønsker en film med en dyb og god handling, skal man bestemt ikke gå ind at se den, for så bliver man fælt skuffet. Er man derimod i humor til pinlige situationer, hvor man sidder og krummer tær på de medvirkendes vegne, er den det oplagte valg. Og så glæd jer til en stjernespækket afslutningssang!
