”Happy Birthday To Me” er sætningen som gode, gamle Bridget Jones indleder med i denne tredje film om verdens mest kiksede single. Stadig på jagt efter den eneste ene på sin egen kejtede facon, hvilket resulterer i et one-night-stand med Jack (Patrick Dempsey), en charmerende millionær, som er meget begejstret for Bridget. Dog er det som om at skyggen af Mark Darcy (Colin Firth) ikke rigtig vil slippe, og kort tid efter ryger Bridget også i kanen med ham. Skæbnen vil det således at Bridgets mave vokser, og et barn er i vente. Men hvis barn? Nu kan man så sige at den vilde opklaring indledes, for naturligvis skal vi have fundet ud af hvem der retmæssigt kan kalde sig far til den lille ny. Lad mig sige det sådan, at der opstår en del pinligheder i jagten på sandheden, bl.a. da Bridget forsøger at kapre DNA fra begge potentielle fædre. Da det efter lang tid står klart for Mark og Jack at de på sin vis duellerer om faderrollen, så starter de så en indbyrdes hanekamp om Bridgets gunst. Alt forekommer kaotisk, og Bridget må ty til sine venner og veninder for at få hjælp til at få løst de mange gordiske knuder.
Der er gået hele 12 år siden sidste Bridget Jones film, og det kan i første omgang ses. Renée Zellweger er ikke længere den hotteste kvinde i Hollywood, og storhedstiden med Cold Mountain (hvor hun vandt en Oscar for bedste birolle), Chicago og Cinderella Man er længe siden. Faktisk holdt Zellweger en 6 årig lang pause fra 2010 til 2016 uden at medvirke i noget som helst. Det var faktisk i The Whole Truth (anmeldt af denne signatur) at hun vendte tilbage til skærmen. Hun ser temmelig gammel ud efterhånden, men når det er sagt, så tåler hun, i hvert fald i denne film), både styrt i mudderpøl og crowdsurfing under en Ed Sheeran-koncert.
Hvis man kigger isoleret set på Bridget-rollen, så er der stadig gode ansporinger der tyder på at hun fortsat tænker lidt mere ud af boksen end hvad godt er, og dermed havner i temmelig pinlige situationer. Er hun en slags kvindernes svar på Frank Hvam? Nej, for hvor Frank ender op i groteske dilemmaer og uheld, så er Bridgets mere stuerene og muntre. Her kan alle ligesom være med. Mange påstår at Bridget Jones er en tøsefilm, baseret på romaner for hunkøn. Jeg er ikke enig, men jeg vedstår dog at Bridget-filmene gjorde sig bedre i en mere passende samtid (2001 og 2004).
Filmen varer rundt regnet 2 timer, hvilket kan forekomme ret længe. Den er i den grad et strækmærke af karat, for selvom vi først skal have gjort Bridget gravid, så tager det forholdsvis længe at få opklaret sammenhængen omkring fadderskabet. Der er desuden intet der tyder på at der vil komme flere Bridget Jones-film, for uden at spoile noget, så ender film 3 faktisk lykkeligt. Som underholdningsmiddel har Bridget både storhed og fald i mindre skala, og ender dermed med en middelkarakter på 3.
Bonusmaterialet består af en række fraklip, slettede scener og faktisk også en alternativ slutning, som udspiller sig under rulleteksterne. Langt bedst står dog den flerlagrede featurette, hvor skuespillere og andre aktører beretter om hvordan arbejdet med at genoplive Bridget anno 2016 har været.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.