Skriv en kommentar
Filmen Brødre skildrer forholdet mellem brødrene Markus og Lukas gennem deres opvækst i et gult byhus i hjertet af Oslo, og i sommerhus på Smøla udenfor Kristiansund.
Dokumentaristen Aslaug Holm fortæller i starten af filmen, hen over billeder af en bæk med smukt rislende vand, at hun har filmet et utal af vigtige begivenheder overalt i verden, da det en dag slog hende at det vigtigste var lige foran hende: Nemlig hendes daglige liv og sine to drenge. ” De små øjeblikke rummer alt” siger hun, og det blev starten på næsten ti års optagelser, hvor Aslaug Holm filmer sine to drenge.
Resultatet er en dokumentar om hvordan de to drenge vokser op, gennem glæder, sorger, oprør, identitetsskabelse, og samtaler om drømme og forventninger til fremtiden. Deres møde med virkeligheden er usentimentalt, men vist med en varme, der gør det både vedkommende og rørende.
Vi følger drengene gennem leg i sommersolen, første skoledag, første tand der falder ud, når de hjælper hinanden, og når lillebroren Lukas opgivende spørger sin mor, om han ikke godt må flytte fra sin storebror, for de har altså svært ved at enes. Vi ser også storebror Markus blive teenager, bruge timer foran spejlet, og i protest farvet håret sort. Først ser vi ser en indledende samtale med moren, hvor Markus begejstret fortæller at han vil farve håret for at ligne sit guitar-idol. Derefter en mere forsigtig samtale hvor Markus lufter idéen for faren, som er skeptisk. Da håret efter lange overvejelser endelig bliver sort, og Markus bagefter møder sin far, vrider han sig i forlegenhed under farens kritiske blik, som kun en genert teenager kan gøre. Men sort er håret og accepteret bliver det. Filmen er fuld af scener som disse, der langsomt uddyber det vi ser, og det giver et hjertevarmt strejf af genkendelighed af følelsen af at vokse op, set fra børnenes perspektiv.
Begge drenge reagerer undervejs med protest mod kameraet og beder moren om at holde op med at filme. Det er taget med i filmen og giver den kant, så man mærker at det er virkelige mennesker vi har med at gøre. Da Lukas en dag er rigtig træt af at blive filmet, smider han en hel spand vand på gulvet i protest. Han vil først snakke om det og rydde op, når kameraet er slukket. Som tilskuer ser vi ser først vandet blive smidt på gulvet, derefter det håndholdte kamera blive vendt væk imens samtalen fortsætter, inden kameraet slukkes imens det bliver lagt på gulvet, og lærredet et kort sekund bliver sort.
Det viser en anden dimension ved filmen som projekt, og det er modigt at Aslaug Holm at medtage det. Det er måske noget af det mest interessante ved filmen, fordi det viser hvordan de sammen udvikler sig gennem projektet, og viser at selvom man som søskende og familie godt kan blive rigtig træt af hinanden, vil de alle i sidste ende gerne hjælpes ad.
Det er ikke til at komme udenom at dokumentaren Brødre minder om den amerikanske spillefilm Boyhood fra 2014, om en amerikansk drengs opvækst, hvor instruktøren Richard Linklater brugte de samme skuespillere gennem hele filmen, der er optaget over 12 år.
De to film har dog intet haft med hinanden at gøre, og hvor Boyhood er en fiktiv fortælling, er Brødre en dokumentar. Men ligheden er slående og bemærkelsesværdig.
Brødre modtog som første dokumentar den norske Oscar Amandaprisen for bedste instruktion, og har også modtaget Publikumsprisen på dokumentarfilmfestivalen Nordic Docs 2015.
Brødre er en herligt skildring af opvækst og identitet set gennem børnenes øjne, og den får de varmeste anbefalinger herfra.
