Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Man må så sandelig sige, at dansk tv er i medvind for tiden. Især Forbrydelsen høster anerkendelse og er endda blevet genindspillet på bedste amerikanske maner. Når nu danskerne kan noget med tv-serier og svenskerne til gengæld kan noget med krimi, hvad er så mere oplagt end at kombinere de to? Resultatet er Broen – en krimiserie, der tager den dansk-svenske forbindelse så alvorligt, at den har valgt at tage udgangspunkt i vores arkitektoniske bindeled – broen over Øresund.
Lige dér hvor grænsen mellem Danmark og Sverige går, midt på broen, finder man liget af en kvinde – eller rettere, man finder de halve lig af to kvinder. Først kommer diskussionen om hvem der egentlig skal efterforske sagen – det danske politi anført af Martin Rohde (Bodnia) eller det svenske ditto med Saga Norén (Helin) i spidsen? Selv om det ikke ligefrem er det perfekte partnerskab i starten, så tilfalder sagen de to, der så i samarbejde må løse sagen på tværs af grænsen. Saga Norén er en introvert, pragmatisk særling og Martin Rohde er en snakkesaglig, udadvendt, rar og rå betjent. Det går som det nu engang går med modsætninger, og de to finder efterhånden sammen i et velfungerende makkerskab.
Sammen skal de nu finde bromorderen, der viser sig at være en uhyggelig fjende, hvor de første par mord, kun var en lille forsmag på hvad der venter.
Svensk krimi kan ofte være lidt stift, fortænkt og klinisk, mens dansk krimi hyppigt er mere afslappet, intimt og måske lidt for hyggeligt. Næsten som Norén og Rohde, der finder det næsten perfekte makkerskab, trods forskellene, er Broen også en vellykket sammensmeltning af to fortælletraditioner. Fra Sverige får vi en historie med lidt større perspektiver end en tragedie i nærmiljøet, samtidig med at vi stort set holder begge ben på jorden.
Karaktermæssigt er der tale om to pletskud. Kim Bodnia er velvalgt som den danske betjent Martin Rohde. Selv om han løber rundt med ømme testikler efter en nylig sterilisation, så er han alt andet end en doven hankat. Han veksler fint mellem familiefaren, der har rigeligt at se til og den smilende betjent med en dæmonisk side. Kim Bodnia falder naturligt ind i rollen og spiller den med stor overbevisning.
Saga Norén kræver en anelse tilvænning. Hun er dybt pragmatisk, sær og lidt af en arbejdsnarkoman. Hun har desuden lidt mangler i når det gælder sociale kompetencer, hun siger som regel nøjagtigt, hvad hun tænker. Det tilføjer en god del humor til serien og Sofia Helin er et glimrende valg, da hun kun lige akkurat spiller til kanten i en rolle, der nemt kunne være blevet for meget af det gode.
Samtidig med hovedhandlingen præsenteres vi for en række små sidehistorier. En mand, der mangler et hjerte. En kvinde på flugt fra sin voldelige mand og en lille pige, der er løbet hjemmefra. Disse historier flettes lige så stille sammen med hinanden med morderen på Broen og det er ganske godt gjort.
Stilistisk ligner Broen bestemt ikke den gængse krimi. Billedsiden er rå, ofte næsten farveløs og små visuelle pauser i form af flotte, ildevarslende visualiseringer af Øresund, København og Malmø sætter stemningen til gys og spænding.
Broen er langt fra fejlfri. Af og til kan den virke næsten for stiliseret og der laves lidt for mange krumspring for at forcere karakterudviklingen, men det er stadig i småtingsafdelingen.
Broen er trods fejl alligevel en helstøbt krimi, der viser, at man godt kan tænke både stort og anderledes. Men man skal turde at overgive sig. Acceptere Broen for og alle dens sære karakterer for hvad den er - for så sidder man i saksen og skal bare liiige se ét afsnit mere. Hvilken man heldigvis kan med denne dvd-udgivelse af alle ti afsnit.
Scanbox.
