Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er næsten blevet kutyme i Oscar-regi, at en film fra Storbritannien bliver nomineret til bedste film. Som et nik til moderssproget, får øerne et skulderklap - især når det gælder de historiske film. Disse film har ikke de store chancer, men de vækker en del opmærksomhed, som ellers aldrig ville have opstået. “Brooklyn” er sådan en film. Præcis ligesom med tidligere film i samme kategori, viser den sig som en solid film med små armbevægelser.
Tilbage i 50’erne var der ikke meget arbejde i Irland, og da Eilis (Saoirse Ronan) får tilbudt arbejde i USA, føler hun sig nødsaget til at forlade familie og hjem, for at få råd til tøj selv. Hjemveen trykker dog enormt på pensionatet i Brooklyn, men snart bliver hun forelsket, og begynder at finde sig tilrette. Et besøg til hjemlandet vender dog alt på hovedet. Pludselig er der både et godt arbejde og en interesseret mand i Irland også, og nu skal hun vælge mellem to tilværelser.
“Brooklyn” er på alle måder en hyggelig og lun fornøjelse. Eilis er en spøjs men varm karakter, der med sit gode hjerte og skæve humor, hurtigt bevæger sig under huden på os seere. Dette er delvist også på grund af Saoirse Ronan, der endnu ikke har fået sit store gennembrud. I “Brooklyn” viser hun dog, at gennembruddet ikke nødvendigvis er langt væk, da hun sagtens kan bære en hovedrolle som denne, og udføre det med bravur.
Heldigvis har filmen mere at byde på end blot hygge og lun humor dog. Selvom stemningen er vigtig for filmen, bliver afrundingen en vigtig og evig relevant morale, som løfter filmen over det middelmådige. Hele vejen igennem er underholdningen dog i hus, og de to timer flyver afsted i løbet af ingen tid. Instruktøren John Crowley har bestemt styr på sine tekniske virkemidler, hvor især klipning og tempo sidder lige, hvor det skal. Har man ikke stiftet bekendtskab med ham før, bør man dog starte med “Boy A”, der i øvrigt også kickstartede Andrew Garfields karriere. Man kan håbe at “Brooklyn” også sætter gang i Saoirse Ronans, men selv hvis det ikke gør, er “Brooklyn” uden tvivl en film, der kan nydes igen og igen.
Billede & Lyd - ⅚
Billedet er skarpt og har en meget lys kontrast, der tilføjer en del til filmens stemning. Farverne er ikke direkte prangende, men de er dog talrige og på sin vis meget autentiske. Både film, billede og lyd har det tilfælles, at de ikke prøver at gøre for meget af sig selv, men alligevel fungerer så godt de kan. Lyden er derfor heller ikke sprængfyldt af detaljer, men der lurer nok i baggrunden til, at skabe den vigtige dynamik, der gør, at filmen nærmest føles dokumantarisk. Det lyder sprødt, og alle lyde samt dialog går rent igennem.
Ekstramateriale - 4/6
De slettede scener tilføjer godt 10 minutter, som er værd at kigge igennem, selvom man godt kan forstå, at filmen er trimmet lidt ned. Kommentarsporet med instruktøren er fyldt med masser af små hovedsageligt tekniske historier. Det bliver en smule for upersonligt i længden, men man kommer godt rundt omkring alligevel. Derudover er der et galleri, og en håndfuld meget korte featuretter, der knap nok når at komme i gang, før de er færdige.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
