Jacky (Matthias Schoenaerts) arbejder på familiens gård, der i flere år har pumpet kvæget med ulovligt væksthormon. Familien bliver yderligere involveret i, hvad der kaldes ’den flandernske hormonmafia’, da en politimand, der netop efterforsker den omtalte mafia, dræbes. Jacky, der selv pumper sig med anabolske steroider, støder på sin gamle barndomsven Diederik (Jeroen Perceval), og Jacky konfronteres med en voldsom og foruroligende barndomsoplevelse. Dette driver Jacky længere og længere ud – til han til sidst ikke kan bunde.
Et menneskedyr
”Ligegyldigt hvad vi gør, er vi fucked” sådan lyder ”Bullhead”s indledende voice-over – og så er dramaets mørke tone slået an. Dette belgiske vidunder, der går i kødet på den mandelige maskulinitet, er et stærkt portræt af en mand, der kæmper for sin bogstaveligt talt tabte drift. Men er knap så stærk i sin gangsterfortælling om den flandernske hormonmafia.
Matthias Schoenaert leverer en stærk præstation som det overpumpede menneskedyr, der plages af sine indre dæmoner, som han i filmens symbolske og stemningsfulde billeder skyggebokser imod. Jacky er ædt op af had og frustration, der stråler ud af Schoenaerts døde øjne og fænomenale kropssprog (han tog hele 27 kg på til rollen) – og i en intens og rørende scene opsøger han manden bag hans barndomstraume, og her kæmper Jacky virkelig med sine følelser og frustrationer. En lille dreng fanget i en kæmpe mandskrop, der kan ekspolerede hvert øjeblik. En usympatisk karakter opnår usædvanlig sympati hos seeren, og det er en bedrift i sig selv.
Poetisk, mørk og intens
Filmens gangsterfortælling mangler pondus og får aldrig rigtig engageret seeren. I denne del er især Diederik en central karakter, han fungerer nemlig som meddeler til politiet. Men det er de to mekanikerbrødre, som stjæler billedet, der trods de virker en smule malplacerede, fungerer som filmens morsomme del. Ligesom historien om Jacky, der opsøger sin gamle barndomskærlighed, virker en smule taktløs set i forhold til den følsomme skildring, men alligevel har en vis effekt på det samlede portræt.
Filmens visuelle side er på en gang poetisk, mørk og intens, især de stemningsfulde scener med den dyriske Jacky, der søger en højere mening, alt i mens han fylder sin krop med kemikalier.
Den belgiske instruktør Michaël R. Roskams debutfilm ”Bullhead” er uhyggelig god og lægger sig mellem kunst- og mainstreamfilmen. Men det er altså Matthias Schoenaerts stærke og nøgne portræt af det fortabte menneskedyr Jacky, som overskygger det samlede indtryk – og den traumatiske scene fra Jackys barndom står printet på nethinden lang tid efter films rulletekster. En grum, velplaceret mavepuster.
Ekstramateriale
DVD’en indeholder kun en række trailers for andre akutelle udgivelser.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.