Ti-årige Wadjda (Waad Mohammed) skiller sig straks ud fra mængden. På fødderne bærer hun Chuck Taylors med lilla snørebånd; et lille, men vigtigt tegn på hendes selvstændige væsen. Wadjda leder med sin styrke, selvtillid og frækhed tankerne straks hen på en anden af verdens mest karismatiske børneikoner; Pippi Langstrømpe. Samme overbevisning til egne kundskaber, samme glæde for livet og samme afvæbnende humor og charme strømmer igennem Wadjdas person. Det er en vidunderlig heltinde Haifaa Al-Mansour har skabt, og som Waad Mohammed har en stor andel i at bringe til live.
Frihed ligner en grøn cykel
Wadjda betages af en grøn cykel og drømmer om, at den bliver hendes. Så kan hun køre om kap med nabodrengen og bevise, at hun godt kan køre stærkere end ham, selvom hun er en pige. Men det er ikke anstændigt for piger at cykle i Saudi Arabien, og sådan en cykel er tilmed dyr, når man er en lille pige uden indkomst. Med ægte entreprenørsjæl og påhitsomhed sætter Wadjda sig for at skaffe penge til cyklen.
Dagligt ser Wadjda sin mor blive hundset ud af huset af en utålmodig og ubehøvlet chauffør, som fragter Wadjdas mor mellem hendes hjem, og arbejdspladsen der ligger hele tre timer væk. Moderens transport gennem byen er fuldstændig afhængig af denne fremmede mand. For det er naturligvis ikke kun cykler, kvinder ikke må køre i Saudi Arabien. Hvis Wadjda fik sin cykel, ville hun samtidig få friheden til at transportere sig selv. En frihed som hun ellers hver dag oplever som utilgængelig for kvinder.
Autentisk perspektiv
Den Grønne Cykel fortælles entydigt fra den saudiarabiske kvindes perspektiv. Man får kendskab til flere forskellige kvinder og deres helstøbte personligheder. Det kan nemlig mærkes at instruktøren er fra Saudi Arabien, og skuespillerne ligeså. Der tegnes ikke en udefrakommendes klichefyldte billede af undertrykte saudiarabiske kvinders tanker og liv. Det er ikke ofre, der fylder skærmen. I stedet er det mennesker med håb, drømme og masser af personlighed. Godt nok konfronteres de med undertrykkelse dagligt, men de lader sig aldrig blive defineret af den. Det er et forfriskende og tiltrængt perspektiv.
Den Grønne Cykel viger ikke tilbage fra at lave samfundskritiske kommentarer hvad angår kvinders manglende rettigheder i landet. Begrænset bevægelsesfrihed, afstumpet seksualitetsforståelse, arrangeret ægteskab af ti-årige piger, flerkoneri samt en fysisk, symbolsk og historisk udviskning af kvinden i det offentlige rum berøres alt sammen i denne perle af en film. Dette lykkedes uden belærende tone eller en kunstig afvigelse fra Wadjda og hendes cykeljagt som fortællingens kerne.
Den Grønne Cykel gør ikke sig selv til politisk platform, men fortæller i stedet en ærlig historie, hvor ovenstående er en del af virkeligheden. Jo vist er filmen samfundskritisk, men først og fremmest fortælles en ukuelig optimistisk fortælling. Den tør glæde sig over Saudi Arabiens fremtidige potentiale, som ligger hos de piger landet over, der deler Wadjdas innovation, kreativitet, gåpåmod og vilje. De venter bare på deres egen grønne cykel.
Håbefuld fremtid
Den stærke historie understøttes af smukt kameraarbejde, som ikke gør unødig opmærksomhed på sig selv. Klare billeder er med til at viderebringe den grundlæggende positive og varme stemning, som gennemstrømmer Den Grønne Cykel. Wadjda er en fantastisk lille charmetrold, og man hepper som gal hele filmen igennem på, at hun får sin drøm opfyldt.
På trods af de mange restriktioner Wadjda møder som pige, er Den Grønne Cykel i bund og grund en feel-good film, som samtidigt aldrig mister sin gennemslagskraft.
Fremtiden er fuld af skinnende håb, hvilket illustreres i det vidunderlige venskab Wadjda stifter med nabodrengen. Han har ingen intentioner om at hindre hende i hendes drøm. Tvært imod, er han den der med glæde lærer hende at cykle.
Den Grønne Cykel kan ses i Empire Bio på torsdag kl. 10.15
Titel: Den Grønne Cykel
Original titel: Wadjda
Instruktør: Haifaa Al-Mansour
Skuespillere: Waad Mohammed, Reem Abdullah, Abdullrahman Al Gohani, Ahd, Sultan Al Assaf
Land: Saudi Arabien, Tyskland, 2012
Spilletid: 100 min.
