For 15 år siden dukkede der en særlig intensiv film op på markedet. Klaustrofobisk og nervepirrende som bare pokker. Den handlede om to dykkere som bliver glemt af deres turbåd, og sammen må klare sig i hajfyldt farvand. Den kostede kun 120.000 $ at optage, men til gengæld indtjente den hele 55 mio $. Titlen blev Open Water og blev en del af en banebrydende genre, hvor man som tilskuer nærmest var vidne til gruen på nærmeste hold, da man næsten følte at man var tilstede i vandet sammen med de to dykkere. Man sad nærmest selv og forsøgte at bevare fatningen og humøret i håb om at blive reddet, og samtidig sad man og gispede løs og trak tæerne til sig, når hajerne snappede efter dem. Filmen var banebrydende for sin brug af levende hajer, hvilket bare gjorde oplevelsen endnu mere ekstrem.
I 2006 kunne man så opleve filmen Adrift (også kendt som Open Water 2), som dog ikke umiddelbart havde noget link til den første film. Dels fordi der ikke var nogle tilbagevendende karakterer og dels fordi den ikke handler om hajfyldt farvand. Dog er panikken tilsvarende stor, for sagen er den at vi følger en gruppe kække unge som boltrer sig i bølgen blå med udspring fra deres store båd. Ingen af dem tænker imidlertid på at kaste rebstigen ud fra bådkanten inden sidste mand er hoppet i, hvilket efterlader alle unge uden mulighed for at komme ombord igen. En fysisk og psykisk kamp kan begynde – ikke mindst for en af gruppens kvinder, der har en baby ombord på båden, som nu også er overladt til sig selv.
Bedst som man troede at Open Water var et overstået kapitel, så blev 2017 året hvor franchisen fik et tredje kapitel. Cage Dive handler om 3 unge amerikanere, som drømmer om at blive deltagere i et ekstremt realityshow. For at komme i betragtning skal de indsende en videofilm, som viser dem i en grænseoverskridende situation som beviser deres mod og dristighed. De beslutter sig for at rejse til Australien og udsætte sig selv for at dykke i et såkaldt hajbur. Alt går som smurt, lige indtil at en kæmpebølge brager ind i turbåden og vipper den omkuld. Skrækslagne guides og styrmænd ryger i bølgen blå og efterlades til skæbnen på hajernes territorium. Vores tre hovedpersoner er nødsaget til at flygte fra hajburet - kun med et håndholdt kamera som dokumentation. Den grænseoverskridende situation er lige blevet 100 gange værre.
Det er atter lykkes at få indfanget den terror, som ensomhed på åbent hav er garant for. Det er virkelig bestialsk at overvære, men ikke kun når hajerne kommer forbi. Det er i lige så høj grad nærmest vanvittigt at føle at man ligger i vandet og kæmper for sit liv, mens parterne omkring en panikker, græder og undskylder, hvis de altså ikke også bliver ramt af galgenhumor og sarkasme. Hemmeligheder og løgne optrevles også i takt med at aktørerne bliver mere og mere sikre på at de ikke overlever hændelsen. På få øjeblikke og med ordets magt er vrede og skuffelse årsag til at gruppen bliver splittet, selvom sammenhold er den største garant for overlevelse.
Det har sandsynligvis stadig ikke kostet alverden at producere Cage Dive, men resultatet er lige så fascinerende som sine forgængere. En rigtig b-film som føles så virkelig, at man køber omstændighederne og præmissen. Den ligner på rigtig mange punkter 47 Meters Down (anmeldt her på CinemaOnline for cirka 3 måneder siden), som også holdt publikum i et jerngreb med nøjagtig samme tema. Det kan man dog sagtens abstrahere fra, når først nerven har sat sig. Cage Dive (eller Open Water 3 om man vil) får 4 fine stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.