Skriv en kommentar
Svensk/Libanesiske Fares Fares karriere må i den grad siges at have taget fart igennem de seneste år. Jeg kan huske, at han dukkede op som den flamboyante fakir i "Fakiren fra Bilbao" fra 2004. Efter en masse roller i diverse svenske film, fik han noget af en Hollywood ilddåb i Kathryn Bigelow's prominente krigsthriller "Zero Dark Thirty" fra 2012. Og siden da har man kunnet nyde ham som detektiv Carl Mørch's trofaste assistent Assad i Afdeling Q serien (2013-16). Nu medvirker han i thrilleren "Cairo Confidential", en film om mord, korruption og moral alt sammen viklet ind i Cairo's komplekse underverden.
Korruption og bestikkelse
Noredin er en erfaren og korrupt efterforsker i Cairo, som til daglig tager imod bestikkelse fra de lokale kriminelle, og ellers forsøger at skabe en tilværelse i et samfund, der er på randen af et uundgåeligt kollaps. Med hjælp af alkohol, stoffer og tonsvis af cigaretter formår han at abstrahere fra hans egen dårlige samvittighed, som bunder i, at han sætter spørgsmålstegn ved hans egen moral. Da han en dag efterforsker mordet på en kendt sangerinde, der blev fundet død på The Nile Hilton Hotel, viser det sig, at en stor del af Cairo's magtelite måske er involveret.
Cairo i neongule og mørke nuancer
Cairo Confidential er en spændende og brutal krimithriller. Man fornemmer, at instruktør og manuskriptforfatter Tarik Saleh åbenlyst har ladet sig inspirere af forskellige amerikanske neo-noir thrillere såsom "L.A. Confidential" (1997) og "Inherent Vice" (2014), men han har på fornem vis flettet denne genre sammen med de politiske kvaler i Egypten og den generelle stemning i Cairo. Saleh og resten af filmholdet måtte efter sigende ikke filme i Cairo, netop på grund af det korrupte system, og tog derfor til det nærliggende Casablanca for at genskabe byen på en anden måde. Det har de lykkedes med på usædvanlig flot vis. Det Cairo, som bliver fremvist i filmen, er nådesløst, men også æstetisk smukt på en futuristisk måde. Fotograf Pierre Aim har skabt et Cairo badet i neongule og mørke nuancer, og det er et smukt syn for øjnene.
Fares Di Niro
Midt i denne trykkoger står Fares Fares og giver en kompleks, stærk og krævende præstation i hovedrollen som Noredin. Han minder faktisk om en ung Robert Di Niro i nogle af scenerne, selvfølgelig er han langt fra ligeså profileret, som en af de bedste skuespillere nogensinde, men hans mimik, lange korpus og hans ansigt lagt i de alvorligste folder, minder om den Di Niro bl.a. tilførte Don Corleone i "The Godfather Part II" (1974). Filmens tempo trækker dog ned, og opbygningen af spændingen virker ikke ligeså godt hver gang. Den bruger for meget tid på at vise, hvor mange øl og smøger Noredin kan fortære, frem for rent faktisk at komme videre i plottet. Men i de scener, hvor den så rammer rigtigt og spændingen stiger, fungerer det perfekt.
