Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
To gange i mit liv har jeg besøgt Californien. Selvom det på mange måder står som et skrækeksempel på den amerikanske livsstil såvidt som en omfavnelse af begrebet ”more is more”, har jeg endnu ikke været vidne til de absurditeter, der præger Hank Moodys hverdag. ”Californication” er en serie, der startede med et glimrende udgangspunkt, men for hver sæson har mistet lidt mere mod, morskab og interesse. Det minder på mange måder netop om at besøge et sted man allerede har besøgt før, såsom netop mine to besøg i Californien. Med det sagt er nu sjette visit til ”Californication” på ingen måder direkte kedeligt, det er bare ikke ligeså godt som det første besøg.
Da vi forlod Hank Moody (David Duchovny) i sidste sæson, var det med noget af en cliffhanger. Hans ekskæreste Carrie (Natalie Zea) forsøgte nemlig at dræbe ham, men i stedet blev kortene vendt op og ned, og resultatet blev, at Hank går hårdere til alkoholen end nogensinde før. Efter en omgang afvænning ender han med et nyt job – at skrive en rockopera sammen med den musikalske tåbe Atticus Fetch (Tim Minchin).
Denne omgang af Californication byder på absolut intet nyt. Jovist – vi kommer tættere på et egentligt familieliv end nogensinde før, da Hank nærmest bliver tvunget ud i nogle beslutninger for sin datter, der nu har bestemt sig for at følge i faderens fodspor på mere end en måde, men alt ender præcis som det plejer. Hank bliver kastet rundt i absurde situationer, og hans comic sidekick Charlie Runkle kommer sågar til at stå for en afdød rockstjernes kones første ”assgasm” under et næsten-flystyrt. Absurditeterne står stadig på række, humoren er fortsat intakt, og man bliver netop som altid underholdt godt igennem sæsonens 12 episoder. Det ændrer dog ikke på, at vi er i så velkendt territorium, at det bare ikke føles frisk mere. Udviklingen er nemlig for længst gået i stå, og man har svært ved at blive overrasket, når man i tidligere sæsoner, har været vidne til langt mere ekstreme absurditeter end hvad denne sæson byder på. Det lyder måske ekstremt negativt at fokusere på disse ting, men det er nu ærgerligt, at ”Californication” blot endte som en serie, der konstant koger suppe på gamle ideer, når den som udgangspunkt startede som et af de mest friske pust længe. Mændenes svar på ”Sex & The City” udviklede sig netop præcis som kvindernes svar på ”Californication”, og selvom begge køn sikkert længe vil forsvare hver deres serie, er det synd at begge serier endte en smule ligegyldige, for de kunne have været en televisionsk revolution!
David Duchovny har altid været ”Californication”. Drivkraften er mandens knastørre humor, der konstant har kunnet mærkes i hans skuespil – selv i de mere seriøse af mandens roller. Sjette sæson er naturligvis ingen undtagelse, og er man betaget af mandens unikum, skal man ikke snyde sig selv for denne sæson heller. Naturligvis skal man starte med begyndelsen – ikke kun fordi den er bedre, men der bliver løst nogle gamle tråde i denne sæson, som er umuligt at nikke genkendende til, hvis man ikke har fulgt serien op til nu. Gæstestjerner er der rigeligt af i denne omgang – mest bemærkelsesværdigt er Marilyn Manson med i et par episoder. Den mand kan ikke spille skuespil, men hans afdankede livsstil såvidt som selvironi klæder nu serien glimrende.
Billede & Lyd – 4/6
Som mange Tv-produktioner er der generelt ikke gjort det store ud af billedet og lyden i selve post-produktionen. Selvom udgivelsen her næppe kan gøres meget bedre i fremtiden, er det alligevel en smule undervældende. Billedet står såmænd ganske skarpt, men de diverse filtre kameraerne har brugt, gør det til en smule skizofren oplevelse, når opløsningen er knivskarp. Til det kommer et lydbillede, der ikke gør meget brug af alle dine højtalere. Den høje karakter skal dog forsvares med, at billedet netop er meget skarpt, og detaljerne er meget klarere end det du oplever på en ikke-HD Tv-kanal, og de forskellige lydniveauer er balanceret således, at al dialog går klart igennem, selvom soundtracket pumper en høj sang igennem.
Ekstramateriale – 2/6
Jo, de kommentarspor der ligger på et par episoder, er da ganske underholdende, hvor især Tim Minchin gør det værd at høre. Problemet er bare, at der ikke er andet. Kvalitet frem for kvantitet er bestemt at foretrække, men i en verden hvor streamingtjenester vinder mere og mere ind, er det måske en god ide, at inkludere nok ekstramateriale til, at fortsat gøre fysiske medier uundværlige. Se f.eks. hvad de senest har gjort med ”Twin Peaks”!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
