Skriv en kommentar
Captain America repræsenterer den første Avenger i Marvel universets tegneserie og kommende film The Avengers (2012), men er altså den sidste af de fire helte (udover Hulk, Iron Man og Thor), som præsenteres for publikum og fans i sin egen film. The Avengers er Marvels helt store satsning næste år og nok en af tegneseriefans mest ventede tegneserieheltefilm fra Marvel Studios.
Men her er det altså den patriotiske superhelt Captain America (Chris Evans), som i 40’ernes USA bliver kunstigt skabt af videnskabsmanden Abraham Erskine (Stanley Tucci) med hjælp fra Howard Starks (Dominic Cooper), Iron Mans fars, imperium og det amerikanske militær herunder Colonel Chester Phillips (Tommy Lee Jones). Førhen var Steve Rogers en svag, lille ynkelig dreng, men med et hjerte på rette sted. Desværre er hans største ønske om, at komme i militæret ikke muligt, da han er for lav og spinkel og har astma. Erskine forvandler ham altså til superhelten Captain America, men den amerikanske hær vælger at bruge ham til promovering og som forbillede for soldater og musicalstjerne. På anden side af sundet hersker 2. verdenskrig og den onde tyske officer Johann Schmidt (Hugo Weaving), har skabt sit eget imperium, HYDRA, sideløbende med Hitlers og værre er det, at Erskine faktisk udførte et mislykkedes forsøg på Schmidt, før han drog til USA, og dette bliver begyndelsen på skurken Red Skull. Men da Captain Americas bedste ven, 'Bucky' Barnes (Sebastian Stan) bliver fanget af nazisterne, må han ligge musicalkarrieren fra sig.
I mine øjne er Captain America stadig en vattet helt. Med sit skjold kan han få kugler til at prelle af og kaste det mod fjenden som en boomerang. Men uden sit skjold kan han intet særligt og det han kan, løbe hurtigt og uddele ørefigner, burde aldrig nogensinde være nok til at kunne indtage så meget som et lagkagehus. Han er en flødebolle med kokos beskyttet bag en kagemontre, men uden montren kan chokoladen kvases med en lillefinger og komme ind til det bløde skum indenunder. For indenunder Captain Americaskallen, er det stadig den bløde splejs Steve Rogers med hjertet på rette sted, men uden de fornødne sociale præferencer. Men heldigvis elsker mange mennesker flødeboller og det er kun med militærets hjælp, at Captain America kan vise sin heltedåd. Og oveni hatten har den amerikanske spion, Peggy Carter, en særdeles sød tand.
På den anden side af andedammen har Johann Schmidt selv en gal videnskabsmand, Dr. Arnim Zola (Toby Jones), som trofast udfører eksperimenter og bygger militært våbenhardware. Men trods tyskernes og især Schmidts mangeartede teknologiske isenkram, kan det til tider undre, at det ikke går bedre. Schmidt er kommet i besiddelse af en Nordisk Mytologisk kubisk prisme i Norge, der besidder overnaturlige kræfter. Captain America har en revolver og et skjold. Men trods Red Skulls overnaturlige kræfter og næsten uanede militante midler, er han på den anden side af spektret, ligeledes en vattet skurk. Red Skull ser ond ud, bevares, men når alt kommer til alt, bliver alting afgjort i en gammeldags nævekamp, som i en western salon. Bag facaden er det bare to almindelige mennesker.
Captain America er derudover alt for amerikansk passioneret og patriotisk i hans amerikanske trikot og skjold og når en superhelt klædt ud som Stars and Stripes bekæmper international terrorisme og opnår heltedyrkelse i alskens medier, bliver man i tvivl om, man er vidne til en amerikansk propagandafilm eller en politisk kampagnefilm for vestlig militærstøtte. Men det er nu engang sådan universet forelå i forlægget fra 1941 af Joe Simon og Jack Kirby og betydningen af, at USA har brug for en amerikansk superhelt, er vel lige så relevant i dag, som det var dengang.
Det herlige 1940’er retrounivers designet i Captain America: The First Avenger er filmens største styrke. Det bliver lidt Indiana Jones i Marvelland, hvor en amerikansk helt slås mod nazisterne, der har fundet noget jordisk bedre. Captain America ændrer ligesom Indiana Jones historiens gang. Alt imens Europa kæmper mod Hitler, var der i virkeligheden en endnu større trussel i superskurken Red Skull.
Alt i alt er Captain America guf for Marvelfans og selvom resten af os nok skal blive underholdt, kommer filmen aldrig til at gå over historien. Første halvdel tager sig tid til at bygge universet, historien og helten op i samme tempo som den første Iron Man. Men sidste halvdel ender i en balanceret mængde af action og meningsløshed, hvor det sidstnævnte får vægtskålen til at vælte til dens fordel. Selvom det et tegneserieunivers virker det hele lettere sentimentalt og kvalmt, når en patriot i trefarvet trikot bekæmper nazister til tonerne af et 40-mands strygeorkester. Men nu er lagt i kakkelovnen til det store slag i næste års The Avengers og så må vi se, om en egocentreret jernmand, et aggressivt monster, en guddommelig tømrer og en patriot i trikot, kan finde ud af forenes mod verdens ondskab.
