Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede

Joker: Folie À Deux
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Carjacked

4. oktober 2012 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Carjacked billede

Når man står i lort til halsen, må man tage sagen i egen hånd

Det ville være synd at sige at tingene kører som de skal for Lorraine. Hendes liv er et kaos, så det hun mindst har brug for er den bankrøver som befinder sig på bagsædet i hendes bil, efter at hun og sønnen har gjort holdt ved en tankstation for at tanke op. Roy er hans navn, og han leder desperat efter en mulighed for at slippe forbi ordensmagten som har opstillet massevis af vejspærringer. Nu er Lorraine og hendes søn gidsler for en snu, men også skruppelløs fremmed, som vil gøre alt for at få glæde af sit udbytte.

Det er lige som scenariet for Carjacked. Mor og søn i en fastlåst situation og hvor enhver forkert bevægelse kan få fatale konsekvenser. Måske tænker du at vi har hørt den slags tusind gange før. Er det ikke bare endnu en kidnapningsfilm? Jo, dybest set, men vi mennesker drages til stadighed af andres ulykke, på en eller anden tragisk facon. Og det samme her – Lorraine er jo kommet i en situation som ingen ville bytte med. At se andre mennesker under pres, stress og trængt op i en krog, mens man selv sidder på behørig og dermed sikker afstand, ja det er lige noget for os. De samtaler de har undervejs i bilen, er at mindst lige så interessante og psykisk udfordrende karakter som ”når der sker noget”. Der er med andre ord noget på spil. Både omkring de samtaler som omhandler om en række sympati-områder, men så sandelig også dem der omhandler hvem er reelt har magten i bilen.

Carjacked byder ikke på det store persongalleri, for omdrejningspunktet er ligesom den interaktion der er mellem Lorraine og Roy – og til dels Lorraines søn. Derfor er meget af ansvaret langt på skuldrene af de to skuespillere som er i fokus. Lorraine spilles af Maria Bello, og hun er nærmest et fund til at spille den fortvivlede mor som indser at hun må tage sagen i egen hånd. Du kender hende fra film som The Cooler, A History Of Violence og World Trade Center. Hun er meget overbevisende i forhold til de rammer hun har. Stephen Dorff (Somewhere, Immortals, Public Enemies) kunne måske have været mere kynisk og destruktiv, når karakteren Roys værste side kommer op i ham. Til gengæld slipper han fint af sted med de sympatiske træk som han et eller andet sted også indeholder.

Dog kommer vi ikke udenom at Carjacked, trods fine detaljer, er en direkte-ud-på dvd udgivelse og det skinner i sidste ende igennem. Det er tydeligt at se hvornår pengene er sluppet op, eller hvor manuskriptforfatteren er faldet i søvn. Carjacked har sine naturlige begrænsninger og den hæsblæsende og overraskende slutning som omslaget ellers lover, fandt jeg aldrig. Mine tanker ledes hen på en anden film om en skurk som har en lille dreng ombord i bilen, men ordensmagten er i hælene. A Perfect World er titlen, og som banditten Butch finder vi Kevin Costner, mens sheriffen spilles af gode gamle Clint Eastwood. Og den vil være min anbefaling, frem for Carjacked hvis man står og skal vælge en kidnapningsfilm med klassiske skurke og helte.

Nu er der absolut ingen som falder døde om af at se Carjacked, som byder på en række fine momenter. Men den vil omvendt også hurtigt forsvinde fra dit system, da slutningen trækker i den letbenene retning og derved på en måde fjerner retfærdiggørelsen af denne films tilbliven.

Ekstra Materiale på udgivelsen består af et slideshow og en række trailers.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.

Titel: Carjacked
Original Titel: Carjacked
Premieredato: 25. september 2012
Instruktør: John Bonito
Skuespillere: Maria Bello, Stephen Dorff, Connor Hill, Robert Peters, Cynthia Rube, Michael Arata, Gary Grubbs, Josh Gates, Tim Griffin, Catherine Dent
Spilletid: 89 min.
Selskab: Goldrush Entertainment, Wet Rose, 2011
Genre: Action , Thriller






banner
Overskrift Højre Block
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND
It Ends with Us



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...