Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
Det Er Drømmen, ...
Game Of Thrones ...
Galla Premiere P...
Den Ukendte Dans...
Jaime Rosales Ta...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Zombieland: Doub...
Zombieland: Double Tap billede

Judy
John Wick: Chapt...
Maleficent: Mist...
Valhalla
Long Shot
Aladdin
Stalker
Mary Queen Of Scots


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Carrie

31. oktober 2013 af Agnete Christiansen

4 stjerner Skriv en kommentar

Carrie billede

”Carrie” er en dyster fortælling om rigtige mennesker. Her opstår uhyggen ikke i det overnaturlige, men i menneskets møde med sine egne destruktive kræfter. Genindspilningen af Stephen Kings debutroman er både æstetisk og medrivende, men helt nervepirrende bliver den aldrig.

Det begynder med blod. Highschool-pigen Carrie (Chloë Grace Moretz) får sin første menstruation i badet efter gymnastik; blodet siver ned af hendes blege ben og ud over flisegulvet. Og hun skriger. For Carrie er et barn. Ganske vist er hun 16, men som eneste, uønskede datter af den dybt religiøse Margaret White (Julianne Moore), er hun ikke blevet indviet i kvindekroppens hemmeligheder. Kun iført et blodigt håndklæde søger Carrie hjælp blandt sine klassekammerater, der står uforstående og velfriserede i deres blondeundertøj. De prøver først at forklare, men Carrie er hysterisk. Så smider Sue Snell (Gabriella Wilde), skolens smukke pige og prom queen in spe, den første tampon: ”Plug it up!”.

Menstruationsscenen er ikonisk både gyserlitteraturen og i gyserfilmsgenren (efter Brian DePalmas indspilning fra 1976) og ikke uden grund. Blodet, dødsangsten og den fuldendte ydmygelse, mens gruppen af highschoolpiger hvinende kyler tamponer og bind, indeholder hele Carries eksistens i en enkelt, grufuld hændelse. De andre er indviede; de er voksne, mens Carrie er fanget i uskyld og naivitet som en ufrivillig Eva i et tvivlsomt Paradis af sin troende mor. Biologi har dog aldrig ladet sig ikke stoppe af så uvigtige hensyn; Carrie bliver en kvinde. Men med blodet kommer også noget andet. En evne til at flytte ting med tankens kraft. Først er hendes telekinetiske evne sporadisk og styret af hendes følelser, men lidt efter lidt får hun kontrol. Og så får hun magt.

Carrie kaldes måske almindeligvis for en gyser, men den er også en coming of age-fortælling om en ung piges løsrivelse fra sin mor, og om hendes opgør med sin barndoms plageånder. Og dette er både filmen og romanforlæggets styrke. Stephen King skriver bøger om mennesker, der tilfældigvis udsættes for overnaturlige fænomener. Ligesom mange af hans andre fortællinger, er Carrie ikke blot en uhyggelig historie; det er en refleksion over, hvad der ville ske, hvis en ung og kuet pige med en dybt religiøs og dominerende mor pludselig udviklede telekinetiske kræfter.

Filmen udnytter ikke til fulde det potentiale for udforskningen af menneskeligheden, som realiseres i romanen. Især synes den inkarnerede gymnasiemobber, Chris Hargensen (Portia Doubleday), noget umotiveret i sin kalkulerede ondskabsfuldhed og skadefryd, når hun terroriserer Carrie. I bogen har hun et følelsesliv. I filmen synes hun mest at være obligatorisk ondsindig staffage; enhver utilpasset gymnasiepige må have en nemesis, og denne rolle tilfaldt uheldigvis Chris Hargensen.

Den fundamentale konflikt mellem Carrie og moren, som ikke er i stand til at elske andre end Jesus (og selv her er man i tvivl om, hvorvidt det er kærlighed eller psykose), bliver udfoldet til en vis grad, men mangler ægthed. Julianne Moore som Margaret White er perfekt blanding af ondskabsfuldhed, selvretfærdighed og lidelse, men samspillet mellem hende og Carrie mangler troværdighed, hvilket dog mest skyldes manuskriptet. Carries frigørelsesproces – og de dertil hørende replikskifter – føles skabelonagtige og synes til tider at være drevet mere af behovet for dramaturgisk fremgang mere end af menneskelig motivation.

Carrie selv spilles indtagende og frygtsomt af Chloë Grace Moretz, men castingen af hende er ikke helt så velvalgt som Sissy Spacek i Brian DePalmas version fra 1976. Hvor Spacek var sælsom og jagende i sit blotte udtryk, er Chloë Grace Moretz lidt for sød. Ikke at det gør hendes præstation mere utroværdig: Selv kønne piger kan være misbrugte børn og vil agere derefter. Jeg savner blot lidt mere kant end det bambiøjede udtryk, som castingen af Moretz giver.

Trods sine mangler er ”Carrie” dog både dramaturgisk og æstetisk et helstøbt værk. Jeg er måske en hård kritiker, fordi jeg er stor fan af romanen, men især hvis man ikke har denne præsent i hukommelsen, vil ”Carrie” være en rørende og medrivende oplevelse. Vil man i biografen for adrenalinsus og gys, kan det være man bliver skuffet: ”Carrie” er som sagt ikke horror, men en film om mennesker i ekstreme situationer. Kan man derimod godt tåle lidt intelligens midt i blodbadet, så spring straks i biografen.

Titel: Carrie
Original Titel: Carrie
Premieredato: 31. oktober 2013
Instruktør: Kimberly Pierce
Skuespillere: Julianne Moore, Chloë Moretz, Judy Greer, Portia Doubleday, Alex Russell, Gabriella Wilde, Max Topplin, Connor Price, Michelle Nolden, Cynthia Preston, Ansel Elgort
Spilletid: 99 min.
Selskab: MGM, SF Film, 2013
Genre: Gyser





banner
Overskrift Højre Block
Skin
Leave no Trace
Maleficent: Mist...
MANDSKORET
Long Shot
Dronningen
Buñuel i Skildpa...
Fat Front
Edmond
The Vanishing



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...