Ekkoet er knapt runget af fra Anders Morgenthalers forrige film, før han igen er på banen – denne gang med en animationsfilm rettet mod de yngste. "Carsten og Gittes Filmballade" består af en række korte animationsfilm, hvor vi bl.a. bliver præsenteret for Prinsesse Rita, Fjumrefanten samt Lillefinger. Disse korte film bliver bundet sammen af dukkerne Carsten og Gittes biograftur. Konceptet er udviklet af Anders Morgenthaler, der har til hensigt at skabe en god oplevelse for børn i alderen 3-6 år. De enkelte film er af max. seks minutters længde og hele filmballaden strækker sig til 46 minutter, hvor de trygge og ukomplicerede fortællinger er hovedfokus. Filmen er tænkt som barnets første film i biografen og må derfor ikke være for uhyggelig eller vanskelig at forstå samtidig med, at den er holdt i et kort format, således barnets koncentration bevares. Morgenthaler har desuden til hensigt at skabe nogle trygge og hensigtsmæssige rammer omkring det første biografbesøg, hvor der skal være legeland, sundt slik samt biografreklamer, der fokuserer på sunde og gode produkter.
Anders Morgenthaler er en mand med mange idéer og talenter. Med instruktørdebuten "Princess" fra 2006 fik han skabt noget så særegent som en dansk animationsfilm for voksne. Denne blev fulgt op af det psykologiske drama "Ekko" i december 2007. Med "Carsten og Gittes Filmballade" kaster han sig i sin tredje film over børnefilmsgenren, der skaber et billede af en instruktør, der hele tiden søger nye veje og aldrig træder idémæssigt vande. Denne trang til at udforske nyt land og udfordre sig selv lover godt for Morgenthalers videre instruktørkarriere, der utvivlsomt bliver spændende at følge på sin videre færd.
"Carsten og Gittes Filmballade" er bygget op efter den grundmodel som kendes fra Danmarks Radios B&U-produktioner Anne og Lotte samt Kaj og Andrea, hvor to dukker leger, snakker og skændes som små børn. Vi følger Carsten og Gitte i biografen, hvor de morer sig kosteligt over de i alt seks små animationsfilm, vi og Carsten og Gitte ser i biografen. Idéen med Carsten og Gitte i biografen er god og vil ganske givet have en positiv socialiserende effekt på de allermindstes første tur i biografen. De seks små animationsfilm er af vekslende kvalitet og er skabt af seks forskellige hold af instruktører og animatorer. Karla Nielsens afsnit Prinsesse Rita og Sabine Ravns Ottos Sut er de mindst vellykkede. Fælles har de, at de er søde og nuttede små film, men også lidt søvndyssende og uden de store humoristiske højdepunkter. Samtidig er animationerne i disse dele af filmen primitive og er set markant bedre i eksempelvis DRs børnetime, hvilket en biograffilm burde have som en minimumsstandard. Højdepunkterne finder vi i de to små film om henholdsvis Kiwi & Strit, instrueret af Mette Skov, og Morgenthalers egen lidt skæve historie om de tre dovne bævere Harry, Henning og Bjarne. Særligt historien om Kiwi & Strit er flot animeret i 3D og begge film fremhæver de største styrker ved "Carsten og Gittes Filmballade" – den lidt skæve humor og den gode historie, der aldrig forfalder til moraliserende løftede pegefingre, hvilket er befriende.
Morgenthaler og Nordisk Film har lanceret filmen som den første film som børn i aldersgruppen 3-6 år kan forstå og have glæde af. Spørgsmålet er, om børn skal forstå alle lag i en film, før de kan have glæde af den? Disney og Pixars store forcer er netop evnen til at skabe familieanimationer, der har noget at byde på for alle aldersgrupper - også noget der kan skabe glæde for de yngste uden de dog partout forstår den fulde sammenhæng. Ikke desto mindre er idealet og idéen bag filmen god og den bør krediteres for de gode intentioner. Filmen har sine momenter og kan varmt anbefales til børn i alderen 3-4 år og deres forældre eller bedsteforældre på en regnvejrseftermiddag i sommerferien. De 5-6-årige, der allerede i dag nyder "Finding Nemo" og "Cars" på DVD vil finde "Carsten og Gittes Filmballade" lidt for ’babyagtig’, når man nu står på tærsklen til at skulle starte i børnehaveklasse efter sommerferien.