Hvis du stadig er med, bydes du velkommen i den rå virkelighed
med 100 dages smertefuld grundtræning – inden den første mission!
Agentorganisationen Cherub træner børn og unge under 17 år til at blive førsteklasses spioner, der infiltrerer forbryderorganisationer. De unge Cherub-agenter bliver ofte sendt på livsfarlige missioner, hvor de er særdeles effektive, fordi ingen mistænker børn for at udgøre en trussel. På overfladen ligner de jo helt almindelige teenagere, men hver enkelt er håndplukket til Cherub. For deres egen sikkerheds skyld er det vedtaget, at ingen udenfor må kende til CHERUB-programmets eksistens.
12-årige James bliver forældreløs og kommer på børnehjem, hvor han qva sin utrolige evne til altid at ende i problemer, kommer i dårligt selskab og bliver kriminel. Hans kriminelle karriere bliver imidlertid ganske kort, for han spottes af Cherub og bliver rekrutteret.
Træningen er knaldhård og kun takket være kammeraters hjælp klarer han sig igennem de første 100 dage. Det varer ikke længe, før han sendes på sin første mission, hvor han opdager, at intet er som i James Bond-filmene – og at hans første mission meget nemt kan blive hans sidste …
Den første mission går ud på, at James skal afsløre et terrorangreb rettet mod et olie-topmøde. For at gøre det, skal han infiltrere en gruppe øko-fanatikere, der har planer om at begå biologisk terror. James indser, at virkeligheden ikke bare er sort og hvid - for hvem er de virkelige ofre? Og hvor store chancer tør han tage? I sidste ende kan det nemlig hurtigt blive med livet som indsats.
Første halvdel af bogen indeholder ikke den helt vilde action, men så – lige pludselig – kommer der virkelig gang i den – så meget gang i den, at man nærmest bliver helt forpustet. Lidt ligesom når man ser tv-serien 24 timer med Jack Bauer (Kiefer Sutherland).
Mange af de ting, der foregår i bogen virker så realistiske, at man virkelig overvejer, om det ER sandt, at der findes sådan et spion-korps. Jeg indrømmer blankt, at jeg simpelthen endte med at google alt vedr. Cherub og den mand, der angiveligt startede agentorganisationen: Charles Henderson. Hvad jeg fandt ud af, må du selv google dig til. Jeg vil jo nødig spolere spændingen.
Ilddåb er super spændende, og det er virkelig underholdende at følge James’ bestræbelser på at fuldføre sin mission. Du får knaldhamrende action og en masse ting at tænke over undervejs – på den fede måde altså.
Cherub bd. 2, Narkobaronen
CHERUB-spionen James sendes sammen med en gruppe agenter til et af Londons mest belastede kvarterer, hvor narko-bagmanden Keith Moore længe har haft magten.
Det er nu blevet tid til James’ anden mission, der bliver noget af en hård prøvelse – James og flere af hans Cherub-venner skal infiltrere et narkokartel. Det bliver snart en farlig opgave, da det viser sig at det ikke kun er skurkene der er farlige. Narkomiljøet er fuldt af fristelser som hurtige penge og hårde stoffer, der kan være svære at modstå - og det viser sig da også, at ikke alle har viljestyrke til at sige nej – og snart svæver James i livsfare. Og, det er altså heller ikke helt ufarligt at lære pusher-håndværket.
Det er ikke altid lige let at skelne godt fra ondt, og i denne bog oplever James igen, at en væmmelig skurk faktisk kan være en rigtig flink og behagelig mand, som han nyder at være i selskab med. Det gør så også, at James kommer i tvivl om både missionen og sin loyalitet.
Undervejs gennem James’ anden mission ting finder man ud af, og det er, at det langtfra er alle, der egner sig til at være agent, selvom alt tests viser, at de burde være knaldgode til det. Menneskets sind har skjulte sider, som selv de bedste psykologiske tests ikke kan afsløre.
I Narkobaronen får vi virkelig indblik i bogens personer, og James knytter tætte venskaber, og det giver altså lige bogen den ekstra dybde, som jeg måske savnede (i nogle få sekunder) i den første bog, selvom det ikke var helt så relevant i Ilddåben som i dette brag af en efterfølger.
Jeg synes, at den første bog i Cherub-serien, Ilddåb, er knaldhamrende spændende, og jeg kan virkelig godt lide den. Næste bog i serien, Narkobaronen, er jeg bare helt vild med – så det tegner da lovende for serien, der foreløbig er sat til at blive på ti bind. Forfatteren Robert Muchamore skal virkelig holde tungen lige i munden, når han skriver de næste bøger, for når man lægger ud på denne måde, kan det blive svært at følge op på det. Men noget siger mig, at en forfatter, der er så sprudlende som Muchamore, har masser af idéer og siden håndværket tilsyneladende også er glimrende, kan det nok ikke gå helt galt! Jeg glæder mig i hvert fald til at læse mere om Cheruberne, som de også kaldes.
På Cherubs engelske hjemmeside står der, at der er to bøger mere i støbeskeen, så det ser ud til, at serien i hvert fald bliver på tolv bøger. Og minsandten om ikke Muchamore skriver på en ”spin-off”-serie om grundlæggeren Charles Hendersons opstart af den organisation, der senere kom til at hedde Cherub. Der kommer en serie, som på engelsk hedder ”The Henderson Boys”.
Filmrettighederne er (naturligvis) allerede solgt, så det bliver interessant, hvornår vi kan se den filmatiserede udgave.
Om forfatteren
Robert Kilgore Muchamore er født i 1972 i Tufnell Park i det nordlige London. Hans indsigt i den kriminelle underverden skyldes, at han har en fortid som privatdetektiv. Han har brugt sin erfaring i marken i Cherub-bøgerne, hvor det er lykkedes ham at skabe et univers, som både er fantasifuldt, realistisk og ikke for læsere med sarte nerver.
Muchamore har, indtil videre, modtaget over 10 priser for sine bøger.
Han fik sin første bog om Cherub udgivet i 2004, og siden er det virkelig gået stærkt. I England er der allerede udkommet ni bøger, så de er langt foran os.
Den kendte forfatter Anthony Horowitz, som bestemt ikke er en hr. Hvemsomhelst, har skrevet bøgerne om drengedetektiven Alex Rider, som mange sammenligner med Cherub-bøgerne. Der er mange sammenligninger, men alligevel er de vidt forskellige. Alex Rider har fx ikke frivilligt ladet sig rekruttere i MI6, hvor James selv har valgt, og trives med sit nye hverv. Første bog om Alex Rider, Stormbreaker, som herhjemme blev udgivet af forlaget Sesam i 2006, blev også filmatiseret og havde faktisk ganske pæn succes på lærredet. Så hvis du er til James Bond eller Alex Rider, så vil du også elske Cherub-serien. Kan varmt anbefales – og du sluger dem nærmest i én mundfuld – du er bare nødt til liiige at læse en side mere, et kapitel mere og ender med, ikke at lægge bøgerne fra dig, før sidste side er vendt.
Til oktober kommer femte bind af CHERUB – og du kan i den anledning også møde forfatteren, som kommer til Danmark i anledning af udgivelsen.
Jeg har valgt at give den første bog Ilddåb 5 stjerner – egentlig ville jeg sige 4½ stjerne, men det kan man jo ikke, så jeg lægger rundhåndet den sidste halve stjerne oveni.
Den anden bog Narkobaronen ville jeg give lidt mere end fem, men har valgt at runde en anelse nedad. Det giver bøgerne et gennemsnit på intet mindre end 5 stjerner og de er fuldt fortjent.
Bøgerne er i øvrigt glimrende oversat af Oliver Tramsen. Det eneste der trækker lidt ned, er omslagene – jeg kan da godt se, at det har ”noget” med hemmelige agenter og spænding at gøre, men jeg bryder mig ikke meget om illustrationerne. Smag er selvfølgelig subjektivt, og der er sikkert andre, der er vilde med dem, men det er jeg bestemt ikke. Mike Huddlestons streg er ikke en streg, der på nogen måde tiltaler mig, jeg havde nok hellere beholdt de engelske omslag. Nu er forlaget nødt til at holde samme stil i resten af serien, men burde måske lave nye forsider i tilfælde af genoptryk.