Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

Chip 'n Dale: Rescue Rangers (Disney+)

17. maj 2022 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar

Chip 'n Dale: Rescue Rangers (Disney+) billede

De måske mindste største helte genforenes. En gammel ven er kidnappet og en branche er i forfald. En sag for Nøddepatruljen naturligvis - og den består de.

Hvis du er kæmpefan af Disney Sjov på DR og har en lille sjat år på bagen, så husker du helt sikkert Chip og Chap i Nøddepatruljen. Et lille detektivbureau bestående af Disneys populære jordegern-duo samt den osteglade Monty Mus, opfindermusen Dimsy og fluen Summa. Altid med snuden i sporet, som ofte leder i retning af Nøddepatruljens nemesis Mr. Katz. 65 afsnit produceret i 1989-1990, som vakte stor glæde og anerkendelse, da Rescue Rangers (som den originale titel lød) fik lov at nå de danske tv-skærme.

Nu er de tilbage. Årerne er gået og Chip og Chap er blevet voksne. Dog ikke mere end, at bortførelsen af Monty Mus bringer de to jordegern sammen igen. Sagen er nemlig, at der er gået skår i lykken og venskabet. Et venskab, som startede i 1982, da Chip og Chap endte i samme skoleklasse uden at kende nogen som helst. De blev venner og siden tv-stjerner. Vi får en lille snas fra skoletiden, men ryger hurtigt frem til sæsonens sidste optagedag på Nøddepatruljen i 1990, hvor der er stor afslutningsfest. Blandt gæsterne er en lang række animerede figurer som eksempelvis De Tre Små Grise og Roger Rabbit – sjovt indslag. Chap får kort tid efter en henvendelse om at medvirke i sin helt egen serie. Det takker han ja til, hvilket siden gør, at Nøddepatruljen ikke bliver forlænget som serie. Chip er bitter over Chaps egoisme, mens Chap tager chancen, da han ikke længere blot vil stå i skyggen af Chip. En henvendelse bringer dem dog sammen igen, hvor det viser sig at kanter og albuer lige skal files til, før at der er plads til at genoptage samarbejdet. Chap er endda i mellemtiden blevet opgraderet animationsmæssigt, ganske som det også gælder for andre af tegnefilmens helte. Monty Mus er blevet kidnappet, og Nøddepatruljen må atter i aktion, hvilket bringer dem ud i filmverdenens skyggesider og benhårde business.

Noget er galt fat. Hvem kan man stole på? Ikke altid politiet i hvert fald. Heller ikke altid de figurer, som førhen var vores helte på tv. Måske der er held ved at få lidt støtte fra et af menneskene, som tegnefilmfigurerne lever sammen med sådan lidt a la Space Jam. Farerne er mange og jagten på bagmanden kompliceret. Kan venskabet holde mellem de to små detektiver og finder de mon nogensinde Monty Mus igen?

Chip og Chap får deres helt store comeback i denne fuldlængdefilm, hvor man må sige, at det er modigt at tage livtag med filmbranchen som brændende platform af nederdrægtigheder. Alt naturligvis med et glimt i øjet, men samtidig også en påmindelse om den formodede rådne kultur, som lige nu sætter filmens univers i et kedeligt lys. Hvis du holder øjnene åbne, så vil du kunne spotte adskillige animerede figurer undervejs. Nogle med replikker, nogle blot som ”statister”. Baloo fra Junglebogen, Onkel Joakim, Pumba fra Løvernes Konge, Lumiere fra Skønheden og Udyret, Sonic The Hedgehog, Sorteper, Peter Plys, Transformers, He-Man, Randy Marsh fra South Park og sådan kunne man blive ved. Og så skal jeg da lige hilse og sige, at Peter Pan ikke forblev en dreng for evig tid. Også modigt at fjerne historien fra historien så at sige. Hvis Chip og Chap skulle forestille at mødes i skolen som fremmede for hinanden i år 1982, så rykker det naturligvis ved at Chip og Chap i Disney-oprindelse skabtes som brødre i 1943. Kan man se bort fra dette og holde fokus på genforeningen, så er der underholdning at hente. Jeg tildeler 4 stjerner.

Titel: Chip N Dale: Rescue Rangers (Disney+)
Original Titel: Chip N Dale: Rescue Rangers
Premieredato: 20. maj 2022
Instruktør: Akiva Schaffer
Skuespillere: John Mulaney, Andy Samberg, Seth Rogen, J K Simmons, Eric Bana, Corey Burton, Will Arnett, Kiki Layne, Chris Parnell
Spilletid: 96 min.
Selskab: Disney, 2022
Genre: Tegne- og animationsfilm
Streaming service: www.disneyplus.com
















banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...