Skriv en kommentar
En kold dag tidligt i året 1959, hvor nordenvinden blæser, ankommer Vianne Rocher (Juliette Binoche) og hendes datter Anouk (Victoire Thivisol) til den lille landsby Lansquenet i Frankrig.
Vianne opsøger straks Armande (Judi Dench) af hvem hun lejer byens tidligere konditori og den tilhørende lejlighed. Hun går med det samme i gang med at sætte butikslokalerne i stand, og forbereder sig på at åbne en chokoladeforretning midt i fasten. Dette er til stor forargelse i den lille by, der holdes i stramme tøjler af den lokale adelige, Grev de Reynaud (Alfred Molina), der samtidig er byens borgmester. Greven er et stærkt religiøst menneske, der foregår sine bysbørn med et godt eksempel. Samtidig styrer han byens unge præst og dermed prædikerne – hvorigennem han de facto styrer byens religiøse liv.
Men Vianne lader sig ikke afskrække. Hun åbner sin chokoladeforretning, hvor hendes frembringelser både pirrer indbyggernes nysgerrighed og vækker dybt begravede længsler, som Greven gør sit for at holde nede.
Vianne bliver venner med Armande, og opnår efterhånden også den underkuede Josephines (Lena Olin) tillid. Langsomt begynder flere af indbyggerne at få smag for Viannes chokolade, og Grev de Reynaud bliver mere og mere frustreret og advarer indbyggerne imod Viannes syndige indflydelse i et forsøg på at drive hende ud af byen. Men Vianne giver ikke op så let. Hun sætter sig op mod Greven, og hendes venskab med Josephine får også resultater, da Josephine forlader sin voldelige mand Serge (Peter Stormare) og flytter ind hos Vianne og bliver medhjælper i hendes chokoladeforretning. Vianne har også succes med at bringe Armande sammen med sit barnebarn Luc (Aurelien Parent-Koenig), hvis mor – Armandes datter Caroline – ellers har forbudt Luc at se Armande.
Efter nogen tid ankommer en gruppe sigøjnere ad floden til landsbyen. Ganske som med Vianne anser Greven sigøjnerne som uvelkommne fremmedelementer i deres trygge landsbyliv. For at trodse Grevens modstand mod sigøjnerne tager Vianne imod dem med åbne arme, og bliver venner med den charmerende Roux (Johnny Depp). Da Greven igennem sognepræsten har held til at skræmme landsbyboerne fra at købe Viannes chokolade, hjælper Armande Vianne med et endeligt opgør mod Grevens diktatoriske magt i byen, der for altid rusker byen ud af dens triste, trygge liv i skyggen af Grev de Reynaud.
Så skal der ikke afsløres mere af handlingen. Ej heller skal der afsløres noget om den rammefortælling manuskripforfatter Robert Nelson Jacobs har skrevet ind i historien, hvori nordenvinden figurerer som et stærkt symbol og som nærmest giver filmen karakter af en fabel. Chokoladen er selvfølgelig filmens clou – og hele vejen igennem et stærkt symbol. Chokoladen er fristelsen, den er nydelsen, den er erotisk, farlig og mystisk. Chokoladen er alt det Grev de Reynaud frygter, og som pirrer menneskets inderste længsel – og som i sidste ende sætter både landsbyen, dens indbyggere og Vianne fri.
”Chocolat” er stjernebesat. Juliette Binoche spiller fremragende i hovedrollen, og der er ingen tvivl om at ”Chocolat” er hendes film. Som Grev de Reynaud ses Alfred Molina, ligeledes i en kraftpræstation, der ikke fremstiller borgmesteren som en rigtig skurk, men som et ulykkeligt menneske publikum faktisk ender med at føle medlidenhed med. Lena Olin gør ligeledes et stort arbejde i rollen som den underkuede Josephine, der udvikler sig kraftigt i løbet af filmen, mens Peter Stormare som hendes mand Serge er en mere komisk figur. Judi Dench spiller endnu én af disse kraftfulde personligheder, og i filmen er det kun Juliette Binoche selv, der kan spille op til Judi Dench – ellers stjæler Dench totalt billedet i de scener hun er med. Johnny Depps forholdsvis lille rolle udfylder han godt, omend det virker som om han i ”Chocolat” kører lidt på rutinen. Men da Johnny Depp selv på rutinen er bedre end de fleste mandlige skuespillere gør dette ikke så meget.
Nu er ”Chocolat” imidlertid heller ikke mændenes film. Med undtagelse af Grev de Reynaud, der spiller en væsentlig rolle, er det kvinderne, der er de centrale i filmen, hvilket også er med til at give filmen en helt egen karakter og stemning. Udover Juliette Binoche, Judi Dench og Lena Olin må nævnes Carrie-Anne Moss i rollen som Caroline, Armandes fremmedgjorte datter. Moss yder en flot præstation, der er med til at bestyrke indtrykket af hende som én af de dygtigste nyere kvindelige skuespillere i Hollywood. Desuden er Victoire Thivisol god i rollen som Viannes datter Anouk, der ikke sætter pris på sin mors rastløse hjerte.
Foruden Peter Stormare, hvis rolle må klassificeres som en biperson, er filmen fyldt med andre velspillede bipersoner. Bl.a. er John Wood sjov som den aldrende og forelskede Monsieur Blerot og Hugh O’Conor som den unge præst Fader Henri, der styres med hård hånd af Greven.
Dejligt er det i hvert fald at se en film, der i så høj grad afhænger af skuespillerne – både hovedrollerne og birollerne – og som i alle aspekter er velspillet.
Filmen er instrueret af svenskeren Lasse Hallström, der efter succesen med filmatiseringen af John Irvings ”Æblemostreglementet” rykkede videre til endnu en filmatisering – og som endnu engang har klaret det fantastisk: instruktionen er pletfri.
”Chocolat” er en hjertevarm, velspillet og på alle måder æstetisk smuk film. Lansquenet er i virkeligheden den lille sydfranske landsby Flavigny, der på alle måder er en perfekt kulisse til denne film. Enkelte udendørs scener er indspillet i England, og mange af de indendørs scener er vistnok også optaget i kulisser i England – men illusionen af Frankrig anno 1959 er perfekt, og production designet er smukt. Det samme gælder i øvrigt for Rachel Portmans score, der burde kunne smelte ethvert hjerte som chokolade! Portman skrev også musikken til ”Æblemostreglementet”.
Alt i alt kan jeg ikke andet end anbefale ”Chocolat”, der får 5 ud af 6 stjerner. Se den eller vær firkantet!
DVD Ekstramateriale
Da det anmeldte eksemplar af ”Chocolat” var ”2 Disc Deluxe”-udgaven, er der ekstra meget guf med på udgivelsen.
På DVD nummer 1 ligger der, foruden filmen, også en mulighed for at se filmen med kommentarer fra instruktøren og tre af filmens producere. Muligheden for at se filmen med kommentar-lydspor er altid en fremragende feature, da det så at sige giver mulighed for at se filmmagerne over skulderen og høre hvorfor de har foretaget de valg, de har foretaget. Desuden ligger der en trailer for filmen samt for to andre film (hvilket må være et rent reklame-stunt, da de to andre film vist intet har med ”Chocolat” at gøre). Derudover er der naturligvis de obligatoriske muligheder for at springe til en bestemt scene og vælge hvilket sprog man ønsker undertekster på – om nogen. Desuden kan man vælge mellem to forskellige lydformater: Dolby Digital og Dolby Surround. Alt i alt adskiller DVD nummer 1 sig ikke så meget fra mange andre DVD-udgivelser.
DVD nummer 2 indeholder imidlertid udelukkende specielle features om filmen. Bl.a. er der en tekstet bag filmen-dokumenter på omkring 15 minutter. ”The Pleasure of Chocolat” er en længere bag filmen-dokumentar uden danske undertekster. Desuden er der to små såkaldte ”featurettes” – ganske korte dokumentar-indslag på ca. 5 minutter om henholdsvis kostumerne og production designet. Endvidere syv slettede og/eller alternative scener samt et interview med Lena Olin, filmens pressekonference på Berlinfestivalen og nogle amerikanske tv-reklamer for filmen. Som rosinen i pølseenden er der naturligvis de obligatoriske skriftlige beskrivelser af filmfolkene og skuespillerne.
”2 Disc Deluxe”-udgaven af ”Chocolat” er rigtig flot – også hvad angår ekstraudstyr. De mange dokumentar-indslag giver en glimrende indsigt i baggrunden for filmen – især den ikke-tekstede amerikanske dokumentar ”The Pleasure of Chocolat” – og de slettede scener er desuden underholdende at have med.
Alt i alt er de mange ekstra-features på ”2 Disc Deluxe”-udgaven med til at højne kvaliteten af udgivelsen endnu mere, men det ændrer ikke på, at filmen i sig selv er så god at den bør anskaffes – ekstraudstyr eller ej.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.
