Christobal Colon (George Corraface) er en ægte eventyrer. Hans vilde planer om at iværksætte en stor sejlads over det ukendte verdenshav, får ham smidt ud af Portugal. Heldigvis er den Spanske dronning Isabella mere lydhør, og snart får hun også overtalt Kong Ferdinand (Tom Selleck) til at spytte penge i projektet. Men helt nemt er det nu alligevel ikke. Den Spanske kirke hærger landet, og den kirkelige overtortur mester Torquemeda (Marlon Brando) er sværd at overbevise. Men det på trods er Christobal alligevel snart på vej imod den nye verden han håber at finde. Med sig ombord har han blandt andet den barske, men trofaste Martin (Robert Davi). Der er også en forræder ombord der vil sabotere eventyret, og så er der den lumske Alvaro De Harana (Benicio Del Toro).
Rejsen bliver lang og farefuld, og Christobal bliver nød til at lyve over for sine mænd, omkring hvor langt de har sejlet. Ellers er han bange for at der er mytteri på menuen. I sidste øjeblik får de land i sigte, og snart indtager de det nye land, dets hvide uspolerede sandstrande og de fredfyldte plamelunde. Indianerne der bor der tager godt imod dem. Under en frygtelig storm bliver et af Christobals skibe knust imod klipperne. Dette bevirker at en del mænd må blive tilbage sammen med de indfødte, da Christobal begynder hjemrejsen. En rejse der bliver præget af endnu hårdere strabadser fra de nu hårdt pressede søfolk. Imens i den nye verden skaber Alvaro splid, og de indfødte indianere ser sig nødsaget til at slå alle sømændene ihjel. Christobal Colon vender endelig hjem og Dronning Isabella er henrykt, og uvidende om katastrofen i den nye verden, glædes Christobal over hans triumf og nye opdagelse.
Christopher Columbus – The discovery, er instrueret af John Glen, der også har instrueret flere James Bond film. Denne gang har han filmet en historie baseret på et manuskript af Mario Puzo der også stod bad The Godfather. Christopher Columbus – The discovery er en stor produktion og i 1992 var det sjældent at der blev brugt 50 millioner kroner på en film. Selvom de 5 millioner gik til Marlon Brando i rollen som det kristne monster Torquemeda, kan det alligevel godt ses, at der er puttet mange penge i projektet. Der er store kulisser, flotte kostumer og stort opsat musik. Alligevel fremstår filmen i sidste ende som kedelig og ligegyldig. Dette hænger blandt andet sammen med at det er svært at føle noget for hovedpersonen Christobal. Han bliver overfladisk spillet af George Corraface, der tilnærmelsesvis er fejl castet i rollen. Men han er ikke den eneste skuespiller der har svært ved at finde sig tilpas i den tildelte rolle. Også Tom Selleck der spiller Kong Ferdinand er ganske tam at se på. De eneste der formår at trække en anelse udstråling op til overfalden i denne dødssejler af en film er Marlon Brando og Benicio Del Toro. Men deres roller er små, og forsvinder i den katastrofalt kedelige helhed.
Tomme tønder buldre mest, og penge gør det ikke alene. I hvert fald slet ikke hvis man ikke har de grundlæggende retningslinjer, så som en god historie og gode karakterer på plads. Hvis du alligevel sidder og har lyst til en film om Columbus og hans eventyrlige rejse, så vælg en af de andre filmatiseringer. Alle andre er bedre en Christopher Columbus – The discovery.
Ekstramateriale.
Another World Entertainment har endnu engang sat lidt ekstra guf ind på deres udgivelse. Denne gang er der meget at læse og de mange Biografier og Filmografier er spædende.
Biografier over cast og Crew bag filmen: Marlon Brando, Mario Puzo og instruktøren John Glen.
Spændende trivias om Marlon Brando, Tom Selleck, Catherine Zeta-Jones, Rachel Ward, Benicio Del Toro, Robert Davi og George Corraface.
Der findes også en god Trivia om filmen, hvor der afsløres mange fakta omkring den store produktion som Christopher Columbus – The discovery, har været.
Trailer til Christopher Columbus – The discovery.
Trailershow med trailers til andre udgivelser fra Another world Entertainment.
Samlet karakter for ekstramaterialet til Christopher Columbus – The discovery, bliver 3 stjerner ud af 6 mulige.
Samlet karakter for ekstramaterialet bliver 3 ud af 6 mulige.
Filmen er præsenteret i Widescreen 2.35:1 og dette ligner mest af alt en fejl, da filmen oprindeligt er optaget i Widescreen 1.85:1. Hvorfor man har valgt at sælge en udgivelse, der er trykket en anelse sammen vides ikke. Dette underligt flade billede ødelægger selvfølgelig en del af helhedsindtrykket, og gør at det absolut ikke kan anbefales at bruge lommepenge på denne DVD udgivelse.
Lyden bliver præsenteret i Engelsk Dolby Digital.
Det er muligt at se historien om Columbus med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.