Skriv en kommentar
Elisabeth ramler ind i Gudrun tre gange i løbet af to uger. Først da Gudrun i sit arbejde som parkeringsvagt prøver at give hende en bøde for ulovlig parkering, på vej til sønnens bryllup. Anden gang er da Gudrun, et par dage efter, kommer som patient hos Elisabeth, der er gynækolog. Tredje gang de mødes er på natklubben Heartbreak Hotel.
De to kvinder deler ikke meget andet end en omtrentlig ens alder i slutningen af 40erne. Elisabeth er nys fraskilt og går på klubber for at more sig og finde sig selv igen efter flere års ægteskab. Gudrun er enke og er udelukkende på klub for at bevise for sin datter, og sig selv, at det bestemt ikke er noget for hende mere. Men trods alle forskellene udvikler de to et tæt venindeforhold, der sætter begges udholdenhed, familieliv og selvforståelse på prøve.
Den engelske Colin Nutley har med Heartbreak Hotel formået at formidle, at voksne kvinder, på trods af at kroppen måske ikke helt er på toppen længere, er fantastisk sexede og på flere måder er umådeligt smukke. Men de har også begge masser af skelletter i skabet, og skabene bliver stille og roligt åbnet, da de to kommer tættere på hinanden.
Det svenske folks (- eller er det bare den generelle?) selvforståelse bliver taget under kærlig behandling og med et altid syrligt twist, formår Heartbreak Hotel som film at skabe et drama der fastholder publikum mellem hulkende humor og hjerteskærende virkelige problemstillinger.
Helena Bergström og Maria Lundqvist viser fremragende forståelse for, og tilstrækkelig selvironi igennem deres roller, og leverer et på alle måder absolut acceptabelt tag på virkeligheden. Serveret via sølvfad direkte på biografskærmen.
Slutningen af filmen tager desværre en drejning der minder om en gennemsnitlig folkekomedies "twist", og vi lades siddende tilbage med en lidt fad eftersmag. Det er dog ingen undskyldning for at gå glip af denne fremragende håndværksmæssige, omvendte generations-oprørs-fortælling.
