Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Cirkeline - Fandango.

24. februar 2012 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Cirkeline - Fandango. billede

15 små tegnefilmsperler for de mindste i familien, selvom de voksne også sagtens kan kigge med, for Cirkeline er i virkeligheden for alle.

DR-TV har i forbindelse med børneprogrammet Fandango fået lavet 15 små tegnefilm med hele Danmarks lille elskelige charmetrold Cirkeline, og den velnærede og ostespisende mus Ingolf. Det er disse, der her er samlet på en rigtig hyggelig udgivelse, der med sikkerhed vil skabe varme og glæde blandt store og små, ude i de Danske hjem.

Det er stadigvæk animations troldmanden Jannik Hastrup der står bag filmene, og det betyder at Cirkeline og hendes venner stadigvæk ligner sig selv. Det er enkle små produktioner, og historierne er skrevet af endnu en af ”monopolets helte” Iben Wurbs, og hun ved jo nok hvordan man strikker en historie sammen, der vil blive forstået af selv de mindste i familien. Cirkeline og Ingolf der er de gennemgående personer i de små film, har derfor beholdt deres charme og altid positive syn på livets glæder og små forhindringer. Man fyldes med glæde og varme når historierne ruller over skærmen.

Cirkelines eventyr blev første gang vist i farver i 1968, og før dem var der 6 sort/hvide tegnefilm. Heldigvis har Jannik Hastrup beholdt den gamle stil, som han mener altid medfører en frisk spontanitet til en produktion. Der går således aldrig Manga eller Disney i den, og her er heller ingen skingre, råbende stemmer, eller andre forstyrrende elementer som man eksempelvis bliver overhældt med når man zapper igennem fjernsynets andre børnekanaler. Cirkeline hviler i sig selv, og føles lige så frisk i dag som dengang i 68.

Man kan kun blive begejstret over disse små perler, og hvis man køber denne hyggelige udgivelse under det påskud, at det er til ens børn, så skal man ikke glemme selv at se med, Cirkeline er jo som bekendt for alle.

På denne fine udgivelse er der disse 15 afsnit med Cirkeline og Ingolf:

Store bøffer.
Cirkeline og Ingolf er gode venner. Ingolf drømmer om, at få stærke muskler og Cirkeline hjælper ham med at træne.

Hvem sagde vov?
Cirkeline og Ingolf leger hund. Ingolf er hunden som Cirkeline kaster bold til.

Prinsessen og trolden.
Cirkeline klær sig ud som prinsesse, og Ingolf er hendes tjener. Men Ingolf vil hellere være en farlig trold og gøre Prinsessen bange.

En, To, Ti.
Cirkeline og Ingolf leger skole. Cirkeline skriver på tavlen og Ingolf er god til at tælle.

Luftens Helte.
Cirkeline puster balloner op. Ingolf vil prøve, at flyve højt op til skyerne.

Mango Fandango.
Cirkeline glæder sig til, at lege med Ingolf og hans nye ven Mango. Men den nye ven er for træt til at lege.

Dukken.
Ingolf passer dukke Lillen. Cirkeline vil være med til, at lege med Lillen. Men hvad skal de finde på.

Cirkeline og Ingolf leger cirkus.
Cirkeline øver sig i at gå på line, for hun vil være linedanser. Ingolf vil være slangetæmmer i cirkus.

Bukke Bruse.
Cirkeline og Ingolf leger Bukke Bruse. Ingolf er trolden der bor under broen. Cirkeline tør godt gå over broen, som de tre gedebukke. Men Ingolf har en lille overraskelse til hende.

Kyllingen.
Cirkeline vil male en gave til Ingolf. Han ønsker sig en kylling. Cirkeline maler en fin gul kylling på et æg til Ingolf. Men pludselig sker der noget.

Ingolfs fødselsdag.
Cirkeline og Ingolf er inviteret til fødselsdag. Ingolf bliver ked af, at det ikke er hans egen fødselsdag de skal fejre. Men mon ikke Cirkeline kan finde på en løsning?

Larven.
Cirkeline og Ingolf kan ikke blive enige om, hvem der er bedst til at hoppe på et ben. Men så kommer der en larve og hjælper dem med, at måle hvor langt de hopper.

Kastaniedyret.
Cirkeline har fundet nogle flotte kastanjer. Hun vil lave en overraskelse til Ingolf.

Fantastiske Ingolf.
Cirkeline og Ingolf leger, at de har en dyrepark. Hvis dyrene stikker af, skal Ingolf-dyrepasser løbe ud og fange dem igen.

Hokus Pokus.
Ingolf tryller med popcorn. Cirkeline synes det er snyd, at han kun tryller hendes popcorn væk.

Ekstramateriale.

Cirkeline anbefaler andre af hendes film og det er også muligt at få opskriften på Cirkelines Fødselsdagslagkage. Men prikken over i’et er en 22 minutters dokumentarfilm om manden bag Cirkeline, Jannik Hastrup. Her fortæller Jannik med stor varme og indlevelse om hvordan han ser på Cirkeline i forhold til andre tegnefilm, og om hvorfor han kan lide at lave tegnefilm på den gode gamle måde, hvor der kan produceres 8-10 sekunder om dagen. Programmet er fyldt med herlige klip fra de forskellige Cirkelinefilm, men der er også klip fra andre af Jannik Hastrups produktioner.

Ekstramaterialet får 4 stjerner ud af 6 mulige.

De 15 små tegnefilm bliver præsenteret i deres oprindelige Widescreen format og lyden kan nydes i Dolby Digital 2.0

Cirkeline – Fandango er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Cirkeline - Fandango.
Original Titel: Cirkeline - Fandango.
Premieredato: 24. februar 2012
Instruktør: Jannik Hastrup
Skuespillere: Anna Bie Andersen, Josefine Morgenstjerne.
Spilletid: 88 min.
Selskab: 2010
Genre: Tegne- og animationsfilm



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...