Skriv en kommentar
De, der ikke har noget sted at bo, flytter ind i Rio de Janeiros slumkvarter: Guds By. I disse endeløse ens huse er der ingen vand eller elektricitet og der er mangel på næsten alt andet i byen. Den voldsomt voksende kriminalitet blandt de unge i byen gør det til et meget farligt sted at bo eller blande sig for meget i andres affærer. Buscapé er en ung knægt, der altid har villet være fotograf og vi følger ham i Guds By igennem 60erne, 70erne og 80erne, hvor de fleste af hans venner og bekendte vælger en ærlig levevej fra til fordel for et hurtigt og lukrativt liv som kriminel. To hensynsløse bander deler byen i mellem sig og alle må beslutte hvor deres loyalitet ligger. Politiet er korrupt, de unge kriminelle myrder hvem de lyster og hvornår de lyster. Der er kun én måde det kan ende og det er i et stort og blodigt opgør.
City Of God(2002), som på brasiliansk hedder Cidade de Deus, er instrueret af Kátia Lund og Fernando Meirelles, som begge er kendte hjemme i Brasilien for at have været med til at skrive og instruere afsnit i den meget roste mini-serie Cidade dos Homens(2002). På disse kanter er begge ret ukendte, men med City Of God skulle det en saga blot. Derudover er Fernando Meirelles til at indspille storfilmen The Constant Gardner(2005) med Ralph Fiennes og Rachel Weisz i hovedrollerne, så mon ikke vi nok skal høre meget mere fra disse meget talentfulde instruktører!
Kameraet er meget bevægeligt og meget søgende. Effekten med dette er at man som seer føler sig tæt på personerne. Kameraet er i stand til at føre seeren mange steder hen, så seeren bliver som en flue på væggen. Samtidig med at Buscapé fortæller historien om de unge i Guds By i de tre årtier, følger kameraet personerne, som han fortæller om. Farverne er gullige og ildevarslende – helt i fortællingens ånd. Selvom historien omfatter dele fra tre årtier, begår instruktørerne ikke den fejl, at prøve at beskrive alt for meget. Det er beboerne i Guds By, det handler om og der hentydes kun et par gange til livet udenfor byen. Der forsøges heller ikke at moralisere for meget, som man kunne have frygtet med temaer som fattigdom, ungdomskriminalitet korruption. Børnene bliver kriminelle i en yngre og yngre alder og bliver forført af skrupelløse bandeledere og pushere, men filmen forsøger sig heldigvis ikke med en nem løsning på problemet.
Skuespillerne, som alle, med et par undtagelser, er amatører, spiller godt og troværdigt. Fra de største børn og ned til de mindste, er det utroligt hvor godt skuespillet er. Hemmeligheden, som afsløres på ekstramaterialet, er et halvt års skuespillerkursus før optagelserne. Musikken er meget passende pulserende, men ikke larmende. Soundtracket er med til at gøre volden og børnenes afstumpethed chokerende og foruroligende, da musikken ikke taget opmærksomheden personerne og dialogen. City Of God er en fejende flot film, som denne seer giver 6 stjerner ud af 6!
Ekstramaterialet er over middel. Der er en lang dokumentarfilm om forberedelserne til indspilningerne af filmen og interviews med mange forskellige producers og skuespillertrænere. Denne dokumentarfilm erstatter til dels et instruktørkommentartrack, men kunne have været interessant at høre lidt mere til indspilningerne af filmen. Selvom filmen er nomineret til 4 Oscars ved dette års uddeling, er der inkluderet en sjov lille animationsfilm om ikke at være nomineret til Oscars. Ekstramaterialet får 5 stjerner ud af 6.
