Skriv en kommentar
I den lille landsby Verderonne, vågner Claire Darling (Catherine Deneuve) på en smuk solskinsmorgen i sommerens spæde begyndelse. Hun er overbevist om, at det er hende sidste dag i denne verden og fast besluttet på at skille sig af med alt sit gods. Hun overtaler nogle lokale drenge til at hjælpe med at stille alt op i forhaven til et overdådigt loppemarked med alt fra antikke chatoller og malerier til mekaniske dukker. Alt sammen ejendele der reflekterer et flamboyant, men også tragisk, liv.
Mens naboerne skændes om tingene, finder nyheden vej til Claire Darlings datter Marie Darling (Chiara Mastroianni), der efter 20 års adskillelse vender hjem for at stoppe salget af familiegodset og finde årsagen til det tilsyneladende vanvid. Det bliver et intenst møde, hvor tiden op til ses i glimt, og gåden langsomt trevles op.
Filmen Claire Darling var nomineret til den internationale filmpris International Competition – Dragon Award på dette års Göteborg Film Festival, og det er den prisvindende instruktør Julie Bertuccelli, der står bag. Hun er bedst kendt for dokumentarfilm, der portrætterer det franske samfund, og omhuen ses tydeligt i de små detaljer, som både gør Claire Darling excentrisk at se på, men også meget troværdig. Samtidigt ser vi naboerne og drengene der hjælper diskutere det hele med hinanden, som om Claire selv ikke var tilstede: ”Har I set hvordan hun ser ud, hun går aldrig ud, hun er blevet tosset” siger de. Det skaber en fornemmelse af at være en sjælden flue på væggen, til hvad der sjældent ser lys uden for familiers lukkede vægge, og vi ledes til selv at spørge, om hun er skør, ved at blive senil, eller om det virkelig er hendes sidste dag, som hun er overbevist om.
Gennem flashbacks fortalt ud fra genstande i haven, får vi langsomt forståelse for, hvad der egentlig er sket. Blandet med et cirkus der samtidigt er i byen bliver det meget symbolsk – det er skørt det hele og som publikum får vi lov at se det ovenfra.
Der er mange religiøse undertoner, som sættes elegant på spidsen da Claire i frustration over at ikke blive troet på, udbryder til præsten: ”Utroligt, De taler til Gud hele tiden, men hvis han svarer eller taler til dem en enkelt gang, så tror de ikke på det?”.
Alt i alt er det en stærk og vellavet filmatisering af romanen Faith Bass Darling’s Last Garage Sale af Lynda Rutledge, der lader fortolkning være op til publikum selv.
Det er værd at nævne at Claire Darling ikke er en udpræget munter film. Den er dyster og mørk, og enkelte steder gør det næsten ondt at se Claires excentriske afmagt og flashbacks til tidligere tider, der er dækket af en omklamrende melankoli og vished om at fortidens synder, før eller siden, indhenter os alle. Men det også en meget vellykket film, der giver et stærkt portræt og leder til spørgsmål om familiehemmeligheder, og hvor meget vores ejendele egentlig skal have lov til at definere og styre vores liv.
Trailer:
