Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Cliffhanger (Special Edition)

11. august 2006 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Cliffhanger (Special Edition) billede

Sylvester Stallone klatrer rundt i klipperne med en masse skurke efter ham. Meget bedre end man skulle tro.

Gabe, Hal, Jessie og Frank er et sikkerhedshold i bjergene, der naturligvis ligeså holder af at klatre i fritiden. Efter en ulykke, hvor Hals kæreste desværre dør, tager Gabe hele skylden på sig, og isolerer sig fra vennerne og kæresten Jessie i næsten et år. Han kommer dog tilbage i stadig deprimeret tilstand, for at tage Jessie med sig. Pludselig modtager de et opkald over radioen om, at et fly er styrtet ned og har brug for hjælp, og er strandet midt i et uvejr. Gabe skynder sig af sted mod Hals vilje, da han stadig beskylder Gale for uheldet. Men ikke alt er hvad det ser ud til. Det nedstyrtede fly er et hold af mordere på flugt, der på vejen har tabt 3 kufferter med i alt 10 mio. dollars, og de har brug for Gabe og Hals hjælp til at finde rundt i bjergene.

Sylvester Stallone behøver nærmest ingen introduktion, da han var blandt 80’erne og 90’ernes største actionstjerner. Hans film var måske en del mere varierende end bl.a. dem som Arnold Schwarzenegger, Steven Seagal og Jean-Claude Van Damme medvirkede i, og han var endda nomineret til en Oscar for filmen Rocky. Efter det kom der 4 fortsættelser (med en femte på vej), Rambo-serien, Cobra, Lock Up, Cliffhanger og Demolition Man, som indtil videre stadig står som den sidste sande Stallone film. Cliffhanger er bestemt blandt de bedre af hans film, og er faktisk mere en spændingsfilm end en dissideret actionfilm i ordets forstand. Man når dog aldrig at opfatte filmens mangel af action, da man konstant sidder på kanten af sofaen med knyttede næver, og følger intenst med. Cliffhanger er utroligt medrivende fra den første dramatiske scene til filmens ende, og selv 13 år efter jeg så den første gang, er filmens virkemidler mindst ligeså effektive som første gang. Sandheden er dog at plottet er utroligt tyndt, karaktererne ganske overfladiske og moralen den typiske ”du må ikke stjæle og slå ihjel”. Alligevel formår filmens hastighed, sceneri, idéer og få twists at holde fast på sit publikum igennem hele filmens ellers lange spilletid på næsten 2 timer.

Instruktøren Renny Harlin hørte vi om sidst, da han overtog instruktørstolen fra Paul Schrader til Eksorcisten: Begyndelsen. Før det instruerede han Stallone for anden gang i den forfærdelige Driven, og instruerede ligeså film som Deep Blue Sea, The Long Kiss Goodnight, Cutthroat Island og Die Hard 2. Harlin er ikke ligefrem den mest varierende instruktør på jorden, på nær hvis vi snakker om kvalitet. Cliffhanger står dog stadig i mine øjne som hans hidtil bedste og mest effektive film. Sceneriet er helt fantastisk, og det hele virker på trods af alt utrolig realistisk. Kameravinklerne samt panoreringerne danner de flotteste billeder, der rammer isolationen i bjergene helt perfekt.

Sylvester Stallone spiller måske ikke hans livs rolle, men han virker stadig meget sympatisk som den deprimerende mand Gabe, der kæmper med sig selv, et hold af mordere og de ekstreme omgivelser. John Lithgow, en mand der var meget aktiv i 80’erne, og som vi nok bedst kender fra serien 3rd Rock From The Sun, ser ud til at nyde sin rolle som det onde overhoved Eric Qualen. Han dræber ganske vidst flere af sine egne end der er brug for, men det er blot for at understrege hans åbenlyse modbydelighed. Den dejlige b-skuespiller Michael Rooker fra film som Tombstone, Mallrats og JFK for at nævne nogle af de kendte, er virkelig god som den nedslåede mand Hal. Rooker er en meget karakteristisk skuespiller, og jeg har aldrig forstået at man ikke bruger ham i flere større film. Han spiller ganske vist alle roller meget ens, men den rolle han kan, gør han godt.

Indrømmet har jeg et nostalgisk syn på Cliffhanger, da det egentlig var den film der fik mig til at holde af Sylvester Stallone i sin tid. Jeg har prøvet at se filmen med objektive øjne, og udover filmens åbenlyse ligegyldighed, er dens underholdningsværdi stadig i top. Den kommer fra en tid hvor action- og spændingsfilm turde være kompromisløse, og hvor amerikanere ikke gik i spåner over at se terrorister uddele og modtage tæv. Cliffhanger anbefales bestemt til alle der blot vil se en god, spændende film som man ikke behøver tænke over bagefter. Karakteren til filmen har været svær at give, da jeg svævede mellem et 4 og 5 tal, men jeg endte alligevel i den høje ende, da jeg mener at spændingsfilm i disse dage, sjældent besidder den nerve som Cliffhanger gør.

Igen har vi med en Special Edition at gøre, men denne gang er det mere forståeligt hvordan filmen har fået denne titel tildelt. Udover den typiske omgang trailer, tv-spots, filmografier og billedgalleri er der et Making Of program på 20 minutter, en Special Effects Featurette på 3 minutter, en introduktion af filmen af instruktøren Renny Harlin samt et kommentarspor med samme person. Making Of programmet er såmænd interessant nok, selvom jeg måske havde ønsket at de ville spare lidt på humoren, og koncentrere sig lidt om hvad de vil vise. Special Effects Featuretten er en gennemgang af filmens slutscene, og er også fin nok i dens korte spilletid, det anbefales dog at have set filmen først. Introduktionen til filmen gemmer sig i Ekstramateriale menuen, og det undrer mig at man ikke kan kæde den sammen med filmen, man skal nemlig selv bagefter ind og manuelt vælge filmen. Den er egentlig fin nok, selvom den måske løber i lidt for lang tid, det er jo filmen man gerne se. Kommentarsporet er meget indholdsrigt, og her kunne man måske godt, modsat Making Of programmet, have ønsket sig en kende mere humor, da det er svært at følge med i filmens samtlige detaljer som Renny Harlin sætter sig ind i. Ærgerligt at man ikke har fået Sylvester Stallone med på kommentarsporet. Ekstramaterialet er såmænd underholdende nok, selvom det med de mange forskellige programmer holder mere end det lover. 4 stjerner til det.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal
Pictures
.

Titel: Cliffhanger
Original Titel: Cliffhanger
Premieredato: 15. august 2006
Instruktør: Renny Harlin
Skuespillere: Sylvester Stallone, John Lithgow, Michael Rooker, Janine Turner, Rex Linn
Spilletid: 113 min.
Selskab: TriStar Pictures, Universal Pictures, 2006
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...