Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Clown

24. august 2015 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Clown billede

Skræmmende dræber klovn…

Vi var nok en hel del, der udviklede angst for klovne, eller coulrofobi som det også hedder, efter at have set Stephen King serien ”IT” fra 1990. For selvom miniserien i to dele bedst kan betegnes som middelmådig, så var Tim Currys personificering af den dæmoniske klovn Pennywise ikke mindre end frygtindgydende. Klovnen som figur var ikke længere hyggelig og sjov, men i stedet ondskabsfuld, skummel og i værste fald morderisk. Demme frygt udnytter Jon Watts lille gyserfilm ”Clown” til fulde.

Kent McCoy (Andy Powers) er en helt almindelig ejendomsmægler, der gerne vil gøre lidt ekstra til sin søns fødselsdag. Da klovnen, som familien havde hyret som underholdning til børnefødselsdagen, pludselig aflyser, er gode råd dyre. Tilfældigvis finder Kent et aflagt klovnekostume i et husene han er ved at sælge. Løsningen ligger derfor lige til højrebenet. Kent ifører sig kostumet, og børnefødselsdagen er reddet. Men desværre viser det sig, at kostumet langt fra er almindeligt. Klovnetøjet er nemlig forbandet af en klovnedæmon, der besætter alle der bærer det. Fra at være en almindelig familiefar, forvandler Kent sig langsomt til en klovnedæmon, der har en uslukkelig blodtørst efter små børn.

”Clown” har en noget anden skabelseshistorie end man tidligere har hørt. Tilbage i 2010 producerede instruktør Jon Watts en falsk trailer for filmen, der proklamerede at horror instruktøren Eli Roth var producenten bag. Eneste lille krølle var, at Roth aldrig havde hørt om projektet. Da traileren blev et hit på YouTube, faldt Roth tilfældigvis over den, og der gik ikke lang tid, før den inkarnerede horrorconnoisseur var med ombord på projektet som producent. Resultatet er blevet en fin lille skrækfilm, der både rummer rigelige mængder klovneuhygge og blodige splattereffekter.

Tematisk set lægger ”Clown” sig i genren bodyhorror, hvor et individ inficeres med et fremmedlegeme, der transformere individet fra menneske til monster. Tænk David Cronenbergs ”Fluen” (1986) med en dræberklovn i stedet for et insekt. Det fungerer ganske udmærket, især fordi man faktisk kommer til at holde af hovedpersonen inden den skrækindjagende transformation sætter ind.

Instruktøren Jon Watts skal have stor ros for at lade historien udfolde sig stille og roligt, og ikke falde for fristelsen ved at blive alt for eksplicit i skrækscenerne. En hel del bliver overladt til publikums egen fantasi, og det fungere upåklageligt. En af de mest uhyggelige scener i filmen forgår i et stort legeland, hvor dræberklovnen har gemt sig i labyrinten af klatrerør og plastikbolde.
Scenen er klaustrofobisk, og man gruer for hvornår klovnen slår kløerne i endnu et uskyldigt barn. Det er ganske enkelt klamt uden at være udpenslet. Dermed ikke sagt, at ”Clown” ikke er blodig, for det er den bestemt. Med Eli Roth som producent kunne man have frygtet overdrevne blodbadsscenarier, hvor klovnen mæsker sig i friskt børnekød. Dette sker heldigvis ikke.

”Clown” er en glimrende lille gyserfilm, der fungerer godt på sin egen præmis. Filmen skæmmes lidt af en fælt overspillende Peter Stormare, som klovnedræberen Karlsson, der virker som en parodi på den ikoniske vampyrdræber Van Helsing. En lille sidehistorie om familiens hund, der kommer til at spise en forbandet klovnenæse og derved også transformeres, virker ligeledes ufrivillig komisk, og ganske ligegyldig for den samlede historie.

”Clown” er ikke noget mesterværk. Men den har enkelte sekvenser af rendyrket rædsel, og lider man af coulrofobi og trænger til en udfordring, er filmen unægtelig et glimrende valg.

Der er desværre intet bonusmateriale til ”Clown”.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.

Titel: Clown
Original Titel: Clown
Premieredato: 20. august 2015
Instruktør: Jon Watts
Skuespillere: Andy Powers, Christian Distefano, Elizabeth Whitmere, Laura Allen, Peter Stormare
Spilletid: 95 min.
Selskab: Dragonfly Entertainment 2014/ Mis Label 2015
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...