Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Coach Carter (DVD)

12. oktober 2005 af Søren Falgaard

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Coach Carter (DVD) billede

Den politiske sportsfilm egner sig bedst til tv-filmformatet, men med ”Coach Carter” forsøger instruktøren Thomas Carter sig med Samuel L. Jackson i en lidt mere ambitiøs produktion

Vi kender den godt, formularen for sportsfilmen. Vi følger en gruppe atleter, der bedriver deres sport og igennem sammenholdet opnår store resultater. Sådan er det også med ”Coach Carter”, der har Samuel L. Jackson i hovedrollen. Ene mand sætter den idealistiske træner sig for at opdrage og disciplinere de unge fløse, der spiller på High School Basketballholdet ”Richmond Oilers”. Filmen er baseret på virkelige hændelser, som det hedder i teksten til filmen. Dette autetiske stempel giver naturligvis filmen en vis form for troværdighed, men derudover er det nu lidt småt med troværdigheden. For i stil med genrekonventionerne ser vi ofte bolden danse på det yderste af kurven i de sidste sekunder af kampene, hvilket naturligvis altid ender med sejr til vores heltehold. Filmen søger dog at række videre i sit budskab og beskriver, hvorledes Carter sætter sig op i mod vanforestillingerne og søger at gøre rigtige mænd ud af sin trups barske gadedrenge. Drengene i truppen lærer disciplin at kende igennem Carters militæraktive metoder, der for alvor kommer i spil, da drengene i strid med en kontrakt, de har indgået med coach Carter fortsætter med ikke at møde op til deres nomale skoletimer. Carter lukker derfor, trods holdet status som ubesejret, gymnastiksalen af indtil drengene viser deres gode vilje også i den boglige side af deres High School tid. Til sidst sætter drengene sig til læsepulten og laver deres skolearbejde, og således formår Carter igennem en lang ensom kamp at forvandle de mænd, hvis risiko for at ende i fængslet er kæmpe stor, til en flok vindere, der tager ansvar for eget liv.

Filmen er undervejs ganske underholdende, og pointerne omkring uddannelse og ansvar er ædelmodige. Desværre bærer filmen de sædvanlige børnesygdomme, der gør den overmåde forudsigelig og yderst frelst. Filmens største problem er således, at den simplificerer en kompliceret problemstilling til det karikerede, dertil kommer en række sidehistorier, som heller ikke opnår den nødvendige pondus.

Filmens hovedrolle Samuel L. Jackson formår at bære sin rolle med vanlig stil, hvilket i sig selv er en god grund til at se filmen, men drengene spilles for det meste ret svagt og indholdsløst af de unge skuespillere.

Coach Carter formår derfor ikke at løfte sig over det banale, og filmen kan således ikke bruges til meget andet end en fin gang søndags-tømmermænds-underholdning. Underholdning som de fleste teenagere nok alligevel vil tage godt til sig og måske endda få noget inspiration ud af. For filmens basketballscener er faktisk flot optaget, og man undgår ikke undervejs at blive fascineret af spillet, der ofte ender med et flot trepointsskud eller et godt dunk.

Filmen er instrueret af Thomas Carter, der er en erfaren filmhåndværker, der mest har gjort sig indenfor tv-serieproduktioner som ”Miami Vice” og ”Hill Street Blues”.

Dvd’en indeholder i øvrigt en god portion ekstramateriale, der besidder visse kvaliteter. Først er eder en kort men ganske fin dokumentar om den virkelige Coach Carter og den situation, filmen er bygget over. Dernæst er der en ca. ti minutter lang dokumentar om casting af filmens basketspillere og om, hvordan man har valgt at filme filmens kampscener. Man har også valgt at lægge de sædvanlige intetsigende ’slettede scener’ ind, hvilket i sig selv ikke er værd at bruge tid på. Slutteligt er der en musikvideo med Twista, heller ikke noget at skrive hjem om på den front.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.

Titel: Coach Carter
Original Titel: Coach Carter
Premieredato: 12. oktober 2005
Instruktør: Thomas Carter
Skuespillere: Samuel L, Jackson, Rob Brown, Robert Richard Ryan B, Adams, Ashanti, Adrienne Bailon, Lecey Beeman, Michelle Boehle, Terrell Byrd, Ray Baker
Spilletid: 136 min.
Selskab: MTV Films, United International Pictures
Genre: Action
Link: http://www.coachcartermovie.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...