Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi befinder os i starten af 1900-tallet. Den helt unge Gabrielle Chanel vokser op sammen med sin søster, på et børnehjem, som også fungerer som klosterskole. I sine ungdomsår optræder hun på cafeer og barer om aftenen, mens hun er syerske om dagen. På sit job som cabaretsangerinde møder hun en dag Etienne Balsan, en rig og dameglad mand der hører til overklassen, og han bejler ivrigt til hende. Livet i overklassen inspirerer vores unge Coco Chanel, og hun begynder at designe sine egne hatte. På Etienne Balsans landejendom møder hun Arthur ’Boy’, der ender med at blive hendes livs store kærlighed. Modsat Etienne Balsan, der ikke er vild med Coco Chanels initiativtagen, opfordrer han hende til at gøre alvor af sine drømme om at blive designer, og en dag ende som den store Chanel, vi i dag alle kender.
Lad mig starte med at sige, at jeg havde forventet meget meget mere af denne film, og jeg havde forventet meget mere af Audrey Tautou. Filmen virker halvhjertet og forvirrende, og det er ikke til at holde styr på scenerne, der skiftes for hurtigt imellem, og handlingen for den sags skyld. Filmen starter egentlig ganske fængende; vi ser Coco Chanel blive anbragt på et børnehjem, og følger senere hendes begyndende liv som en voksen kvinde, men det er som om filmen ikke rigtig udvikler sig herefter. Vores hovedpersons kyniske og normbrydende karakter, synes heller ikke rigtig at udvikle sig. Hele filmen igennem, ser vi ingen gennembrydende udvikling hos hende, og det efterlader os med en følelse af, at der var noget vi manglede – og hvad var det egentlig filmen ville? Dette spørgsmål måtte jeg også stille mig selv. Filmen skildrer historien om klasseforskellen der herskede på Coco Chanels tid, og endnu en gang ser vi her en fortælling om en stærk kvinde, der klarer sig mod alle forventninger, i et mandsdominerende samfund. Lyder det ikke som en film man har set før?
Hvis man allerede har set ”Coco Chanel” af instruktøren Christian Duguay, er den film mildest talt en skuffelse. Hvorimod ”Choco Chanel” formår at komme omkring alle de essentielle detaljer og interessante omdrejningspunkter i Choco Chanels liv, lader ”Coco før Chanel” os blot sidde en smule skuffede tilbage, og man føler at man kun blev ladt ind i en del af den fantastiske historie om en af tidens største modeskabere.
Mange vil komme med argumentet, at filmen jo kun skulle koncentrere sig om den unge kvindes liv, før hun blev den kendte modeskaber, men endnu en gang må jeg påpege, at dette også er muligt, hvis man blot formår at gøre det gennemført nok. ”Coco før Chanel” virker som tidligere nævnt, en smule halvhjertet, og man føler ikke rigtig at denne fortælling har noget nyt eller spændende at fortælle.
Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg havde lyst til at stoppe filmen og gå i seng, i stedet for at se hvordan den sluttede. Det er vel ikke nogen stor overraskelse, at jeg ikke kan give denne film de helt varme anbefalinger.
SF/Fox.
