Mens Corona-pandemien raser derude, og samme bastard lukker vores adgang til de store oplevelser i de mørke biografsale, så må man jo ty til andre midler for at få stillet sin filmsult. En af de film som nok har oplevet størst Corona-tumult er vel sagtens CODA. Først planlagt til biografpremiere, så flyttet og frigivet til streaming på Apple+, så et dødt link og relancering i biograferne, så on and off på streaming, så gad vide hvornår den egentlig er stabil? Når den er, så lov mig at du kigger med!
Ruby er teenager med stort T. Samtidig er hun den eneste i familien, som består af mor, far og storebror, som er hørende. Deraf filmens titel CODA som danner initialerne for Child Of Deaf Adult. Det er ikke sådan særlig let at være Ruby. Hun må finde sig i lidt af hvert. Dels er økonomien hård for familien, hvor faren er fisker til meget lave penge. Ruby og storebroren hjælper til på fiskekutteren, hvilket er genstand for en del mobning i skolen, da Rubys tøj ofte lugter af havnemiljø. At have døve forældre gør absolut ikke drillerierne mindre. Samtidig er Ruby ret forelsket i en dreng fra skolen, og melder sig fluks til samme valgfag som ham. Forelskelse findes også hos bedsteveninden Gertie, som er forelsket i Rubys storebror. Det eneste punkt, hvor Ruby stråler problemfrit, er når hun synger. Ruby er nemlig udstyret med en flot sangstemme. Selvtilliden er dog stort set ikke-eksisterende foran et publikum, hvorimod hun hjemme synger i vilden sky, da familien ikke kan høre hende.
Tingene snerper til, og hvad pokker skal stakkels Ruby stille op? Skal hun vælge eget talent med muligheden for at frigøre sig som støtte for familien, eller skal hun blive tilbage og værne om hendes bagland, som nærmest ikke er i stand til at klare sig uden hende, særligt da jobkrisen indfinder sig? Uanset hvad hun vælger, så vil der være tale om et fatalt fravalg, synes det. Synes du, at du har set noget tilsvarende før, så er det nok fordi, du har set ”La Familie Bélier”, som er den film, som CODA er baseret på. Dog har du nok ikke set så bedårende en hovedrollepræstation, som det er tilfældet med Emilia Jones. Du godeste, hvor hun smadrer sig vej gennem skærmen. Lad os bare kalde hendes tilstedeværelse for bedårende. Som en ung look-a-like Susan Sarandon, så plyndrer hun nærmest manuskriptet og gør Ruby til en karakter baseret på virkelige hændelser.
Filmen er spækket med sjove scener, som for eksempel da forældrene skal til læge og har Ruby med som oversætter. Faren forklarer sine skavanker til lægen, og det viser sig at dreje sig om en frygtelig omgang skridtkløe, hvor faren på tegnsprog ikke sparer på detaljerne. Det bliver så Rubys opgave at oversætte… Sjovt er det også, da Gertie første gang fortæller om sit crush på Rubys storebror. Gertie ønsker sig at kunne udtrykke sit ønske om samkvem på tegnsprog, men Rubys anvisninger sidder med vilje ikke helt i skabet. Ej heller at forglemme da musiklæreren Mr. V brillerer med noget tegnsprog, som han har adapteret fra YouTube…
CODA er sæsonens vildeste feel-good-film. Heldigvis er den ikke pladderromantisk, men til gengæld genialt godt skrevet, sjov og rørende. Det hører efterhånden til sjældenhederne, at en film leverer på dette niveau i denne genre, så lad os hylde den for hvert sekund den giver så meget til sit publikum. 4 priser ved Sundance Film Festival taler da også sig eget sprog. Fem funklende stjerner herfra.