Skriv en kommentar
Cold Fever er en fed film. Sådan indleder vi sagen. En overraskelse af de rigtig gode. Sådan er Cold Fever. Et eksempel på en af de mange perfekte scener er der, hvor hovedpersonen genstarter en totalfrossen bil. Det er fantastisk, og kan slet ikke forklares fyldestgørende på skrift. Det må ses. Men nærværende anmelder aner desværre, at filmen ikke længere er i distribution.
Ærgerligt. For Cold Fever er virkelig seværdig.
Den noget forsigtige forretningsmand Hirata forlader sit arbejdsmæssigt prospektfulde hjemland Japan for at lede efter sine forældres dødssted i Island. Han vil for alt i verden skænke deres af is omringede sjæle et ordentligt, traditionelt japansk begravelsesritual. En gravfred for alvor at hvile i. Filmen bliver en road movie i kraft af denne bevægelse, denne målsætning. Rejsen fra A til B med underfundigheder undervejs er denne filmfortællings centrale tråd og nødvendighed.
Underfundighederne er en stor del af filmens hurra. Kløften mellem japansk og islandsk kultur er humoristisk gengivet, så man let ler sig igennem hele den absurde fortælling. Kulturkløften er vist med en hjertevarme, der ellers savnes, kan ledes længe efter i denne tids tendens til kulturpolitisk miljøforskrækkelse.
Cold Fever er sandelig en underholdende rejse i et relativt kendt landskab, nemlig det islandske, rejsende sammen med en relativt ukendt personage, nemlig japaneren. En på alle måder filmisk helt fantastisk sammenstilling af forståelsesmæssig umulighed. Et bizart indblik der med utallige twists tvinger et kærkomment nysyn frem i tilskueren: Jamen, gud, kan det være sådan: Så spontant? Tag uforfærdet ud i den fremmede og vide verden, forfølg dit ønske og det skal på surreal vis lykkes dig at overkomme.
Der er egentlig ikke mere at sige. Cold Fever er en film, der fortjener sit publikum og som fortjener et stort publikum.
Oplægsholder Peter Schepelern fra Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet var sædvanlig oplagt. Filmhistorikeren sprudlede over med gode historier, så man følte sig hensat til en af hans bedste undervisningstimer. Ingen tvivl om at Peter er en dedikeret formidler af film. Og ingen tvivl om at han er blandt de bedste danske formidlere af filmhistorien. Et cadeau til ham for hans evne hertil. Et cadeau til Biodagene for at vise os denne fine film. Og et cadeau til instruktør Fridrik Thor Fridriksson for denne fremragende film.
