Confidence læner sig op ad klassiske heist-film og film noir med fortællerstemmen over lydsporet og en hovedkarakter, der fortæller os, at han er død, allerede når filmen starter. Herefter springer vi et par minutter tilbage, til da hovedpersonen bliver truet med en pistol. Vi undrer os over, hvordan han kan være havnet i sådan en situation, og fortællerstemmen kommer straks på banen med en forklaring. Vi går tilbage i tiden og historien kan begynde.
Jake Vig (Edward Burns) er en storsvindler, en hustler af værste skuffe, en af dem som narrer ærlige, uskyldige mennesker. Et eller andet sted må han jo være god nok på bunden, for ellers får vi svært ved at holde med vores hovedperson. På et eller andet tidspunkt må det gå galt for Vig og hans venner, og det gør det, da de uvidende kommer til at stjæle penge fra en af den kriminelle underverdens mest magtfulde mænd, The King (eminent spillet af Dustin Hoffmann), og en af vennerne bliver myrdet som hævn. Ligesom The King gerne vil gøre noget brutalt ved Vig, er Dustin Hoffman da også flere gange ved at stjæle spotlightet fra Edward Burns. The King vælger dog en anden udvej; han vil bruge Vig til at stjæle fra sin værste rival, og Vig går med på ideen, både for at tjene nogle penge, men også for at finde ud af, hvem der myrdede vennen. I bedste film noir stil får Vig her brug for en femme fatale, og Rachel Weisz kommer på banen. Så langt kan vi følge med i filmen, men flere og flere relationer blandes ind i det, og flere og flere parter vil havde del i pengene. Det bliver ganske enkelt meget forvirrende, for overblikket smuldrer…
Billederne er ellers stilsikre og flotte med freeze frames, en spændende brug af farver og håndholdt kamera. Men som jeg oplever det, har filmen 3 problemer: Først og fremmest er der Edward Burns’ hurtigsnakkende fortællestemme, som på et tidspunkt bliver så trættende, at man får lyst til at slå lyden fra. Det er jo et smagsspørgsmål, men filmen bliver til tider et stykke epik med illustrerende eksempler i stedet for ren dramatik.
Dernæst er der vores hovedperson, Vig, der ikke er særligt sympatisk og derfor svær at holde med. Alt går tilsyneladende strygende for ham, og vi mangler at se hans svagheder. Derfor får vi ikke mulighed for, måske ikke ligefrem at forstå hans svindlervirksomhed, men i det mindste acceptere den som hans løsning på problemerne.
Sidst, men ikke mindst, er der slutningen. Genren lægger op til finurlige twists i fortællingen og et langt set-up, som skal kulminere i et brag af en overraskende slutning. Men slutningen overrasker desværre ikke, for historien er alt alt for gennemskuelig. Derfor kan jeg kun give filmen 2 stjerner. Den ene stjerne er for skuespillet, og her tænker jeg især på Dustin Hoffmann, som brænder igennem som den lettere neurotiske King.
Ekstra-materiale:
DVD’en er en De luxe edition med en del ekstra-materiale, som f.eks. ”bag kameraet”-programmer som Inside Take og Anatomy of a Scene, som giver et indblik i filmens manuskript, klipning, casting mv., og som er ret interessant. Derudover rummer ekstra-materialet også interview med de medvirkende og med instruktøren, James Foley. Ekstra-materialet får fire ud af seks mulige stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox.