Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der er nu noget forløsende over retsalsdramer – når de slutter altså. De er ofte nervepirrende og intense for så at give den helt store spændingsudløsende slutning i sidste øjeblik. Og et eller andet ved genren der er holdbart. En søgen efter retfærdighed er et tema i ufatteligt mange film, men i stedet for helten der skyder skurken i slutscenen, byder retsalsdramaet på en noget mere realistisk udførelse af loven.
Conviction er som sådan ikke et decideret retsalsdramaet, men vi er også i den juridiske afdeling for retfærdighed, og conviction er her en vanvittigt god film.
Filmen er desværre baseret på en sand historie, og når jeg siger desværre, så er det fordi det er en ganske grusom fortælling.
I 1983 bliver en kvinde myrdet i Massachusetts. Den lokale ballademager Kenny bliver anholdt for mordet, siden dømt og får en livstidsdom uden mulighed for prøveløsladelse.
Kennys søster tror dog på broderens uskyld og gør alt hvad hun kan for at få ham løsladt. Hun ofrer ægteskab, et fornuftigt forhold til sine børn og ja, alt for at hive sig selv gennem jurastudiet for at blive sin brors advokat.
Det lykkedes omsider, men så starter kampen for at få Kenny ud, og det bliver bestemt ikke nemt.
I den altdominerende hovedrolle som Betty Anne Waters finder vi Hilary Swank. Hun er formidabel som den bestemte søster, der vil gøre alt for at få broderen fri. Konstant befinder hun sig på sammenbruddets rand, hvor kun tanken om at hun må være stærk, nu hvor broderen ikke kan være det holder hende fra at falde langt ned i et sort hul.
Sam Rockwell spiller broderen og sammen er han og Hilary Swank et rigtig godt makkerpar. De befinder sig konstant i en symbiose hvor den ene må give det, den anden ikke kan, mens de sammen kæmper mod et system, der er mere end overvældende.
Conviction er ud over en film om retfærdighed også et smukt portræt af to menneskers forhold. Visuelt fortælles det med smukke flashbacks, hvor vi ser de to børn der rejser fra plejefamilie til plejefamilie, og har en mor der ikke magter at tage sig af sine 9 børn – med syv fædre i øvrigt. Kenny og Betty har kun hinanden, og det skal ikke engang fængslet lave om på.
Conviction er en rigtig god film på mange måder; den er smukt fortalt, manuskriptet er gennemarbejdet og skuespilpræstationerne er uovertrufne. Gang på gang må man lige sunde sig for der er i den grad nogle op- og nedture. Man sidder med en lang række følelser. Sorg over at se så grusom en skæbne, glæde og beundring over søsterens deterministiske kamp for at holde dem hun elsker sammen og ren og skær harme over sådan et hul i retsbevidstheden.
At man har valgt at lade filmen handle både om de personlige relationer og om et retssystem der kan tage så grusomt fejl er en styrke. Det giver en følelsesladet film men også en, der fungerer på flere niveauer.
Conviction har vundet flere priser, og det er helt fortjent. Det er en stærk film, der fortjener en masse opmærksomhed. Se den!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
