Skriv en kommentar
Nicolas Winding Refn skyder dit nytår i gang med serien “Copenhagen Cowboy”, som sætter en dyster stemning allerede i første scene. Vi er i en kæmpestor svinestald, hvor de firbenede larmer så meget, at ingen kan høre de fortvivlede gispelyde fra en kvinde, der er ved at blive stranguleret af sin gerningsmand. Herefter klip til den person, der skal vise sig at være hovedpersonen i serien, nemlig Miu. Hun bliver fragtet til en unavngiven lokation et sted i Danmark, hvor det serbiske halvsøskendepar Rosella og Andre venter. Det siges, at Miu er en slags menneskelig lykkeamulet, og det er præcis derfor, at Miu er blevet hentet og “købt”. Rosella har nemlig en drøm om at blive gravid - trods hendes fremskredne alder - , og samtidig få smidig glat hud uden rynker. Rosella er overbevist om, at Miu kan sørge for det. Andrej tror ikke på den slags, og ser hellere at Miu i stedet bliver en del af sit lyssky bordel, nu hvor de har investeret i hende.
Der går hele 11 minutter, førend at Miu åbner munden, så vi er helt klar over, at Miu er en forsagt person, som ser ud til blot at registrere sin omverden og gøre, hvad andre beder hende om. Hun tager imod, lader sig ydmyge og bliver i det hele taget minimalt betragtet som et menneske. Rosella ender ikke med at blive gravid, og Miu degraderes til Andres bordel, hvor kun Cimona accepterer Miu blandt de prostituerede. De to drømmer nu om at stikke af fra de kummerlige forhold. Søbet ind i mørke billeder, drømmende kameraføring og fortryllende ambient-underlægningsmusik portrætterer Nicolas Winding Refn endnu engang en dyster og uglorificeret fortælling om en undergrundsverden, som vi ikke kan se med det blotte øje. Ganske som vi også så det i eksempelvis “The Neon Demon” og “God Only Forgives”. Det er råt og skummelt og der er ikke megen munterhed at spore i nogle scener i de 6 afsnit af godt en lille times varighed hver.
Senere i serien rammer Miu København. Ude af kløerne på serberne, havner Miu i en ny bizar plottråd. Gangsteren Mr. Chiang har kidnappet den kinesiske restaurantejer Mor Huldas datter, og Mor Hulda føler sig presset til at arbejde for Mr. Chiang i håbet om at se sin datter igen. Mor Hulda hjælper Mr. Chiang med at skaffe lig af vejen, og meget belejligt har hun en grisestald som nabo til restauranten. Grisene er meget sultne. Get the point? Efter en lang række elendigheder har den mutte Miu fået nok. Hun træder i karakter og vi får at se, hvad der i virkeligheden er hendes drivkraft. Herfra afslører jeg altså ikke mere, og du må selv følge med i, om det lykkes Miu at lande et sikkert sted i selvstændighedens navn, for hvem er hun egentlig?
Copenhagen Cowboy er rendyrket NWR-typisk. Dog kan den være tung at danse med i visse segmenter, da dens billedsprog er så nuanceret og langsommeligt. Du skal være vågen, og derfor går anbefalingen ikke i retning af flow-tv eller tømmermandslindring. Til gengæld får du genreblandinger, sprogmangfoldighed og et arsenal af forhutlede og usympatiske karakterer. Ulækkert miljø og uhumske affærer. Her er alt det, man elsker at væmmes over. Glæd dig heriblandt til at se en række danske skuespillere og tv-personligheder i mindre roller. Blandt andre spiller Zlatko Buric og Slavko Labovic et par roller, som minder RIGTIG meget om nogle, vi har set før. Jeg er meget spændt på, hvorvidt den vil opnå folkelighed og hvordan det internationale publikum reagerer. Med de føromtalte Refn-titler og med “Drive” i frisk erindring, så er der dog en chance for at den går rent hjem. Men den er ikke for alle og næppe Hr. og Fru Danmark. Det er Nicolas Winding Refn så nok også pænt ligeglad med. For vi andre er der en 4-stjernet fuldgod oplevelse.
