Skriv en kommentar
Sekstenårige Mille har ikke baglandet i orden. Hvordan kunne hun også det? Hendes mor er stærkt alkoholiseret og tømmer flasker (skatteklasse 2) i et væk. Milles kæreste, Kenny, fyrer konstant fede og sidder ellers på sin flade røv og dikterer dagens trummerum. Hiphopperen, Sami, flytter ind på Milles ungdomspension. Ser Mille en mulighed for at slippe væk? Scenen er sat i ’Bagland’ – et seriøst ungdomsdrama af den filmskoleuddannede Anders Gustafsson. Og vel at mærke et fremragende et af slagsen. ’Bagland’ har samme høje kvalitetsniveau som Moodyssons ’Fucking Åmål’ – så beat it Moodyson, vi har Gustafsson. ’Bagland’ er repræsenteret i festivalens hovedkonkurrence og kan blive aftenens store vinder ved prisuddelingen i morgen aften. Om ikke andet så for Stephanie Léons kraftpræstation foran kameraet. Hende ser vi mere til i fremtiden.
Andre ungdomsfilm har også gjort sig bemærket ved festivalen. En af dem er ’Thirteen’. Historien om en trettenårig piges nedtur fra glad teenager til deprimeret stofmisbruger er inspireret af manuskriptforfatter Nikki Reeds egne erfaringer. Og hun har da også en bærende rolle i filmen. Selv om filmen vakte furore ved dette års Sundance Festival, blev det ikke tilfældet på disse breddegrader. De to tøser, der er centrum for filmens handling, overspiller i en grad, så det til tider er direkte pinagtigt. Manuskriptet er mere gennemhullet end en schweitzerost. Og i det hele taget køres der på klicheer og fordomme i en grad, man næppe troede muligt. Vor herre bevares.
Nu hvor man troede, at storladne krigsfilm var forbeholdt amerikanerne, tog man heldigvis fejl. De kan jo heller ikke få det hele. ’El Alamein – The Line of Fire’ er en italiensk fortælling om, da de kæmpede side om side med tyskerne mod deres fælles fjende – England – i Nordafrika under 2. verdenskrig. En æstetisk smuk film der også fortjent har høstet et væld af priser. Manuskriptet er skrevet af oscarvindende Enzo Monteleone (’Jeg Elsker Soldater’), men også lydsporet bør bemærkes. Det er guf for øregangene.
Aftenens største samtaleemne blev heldigvis gemt til natteravnene. ’Irreversible’ er et fransk eksperiment i moderne filmkunst. Et eksperiment der vil skille vandene. Ingen tvivl om den sag. Et rystende og sygt portræt af en voldtægt og en desperat kæreste der sætter sig for at finde gerningsmanden – for enhver pris. Provokerende sager! Med et stærkt rystet og kraftigt rødtonet billede starter vi i den franske underverden, hvor seksuelt afvigede dominerer. Pædofile og voldtægtsforbrydere. De findes i mørket. Vi er startet med slutningen. Gerningsmanden er fundet. Nu skal han straffes. Langsomt bevæger vi os tilbage til tiden før voldtægten, hvor idyllen endnu ikke er brudt. Alt har en mening – det har tiden før overfaldet også. En chokerende film der sigter på et lille publikum med en solid psyke. For det er stærke sager. Men trods et ubehageligt indhold, ligner det et værk af en mester.
