Skriv en kommentar
Det var innovativt og provokerende, grænseoverskridende og eksperimenterende. Men mest af alt var det en inspirerende oplevelse, da den københavnske undergrunds filmflagskib, femårsjubilaren Cosmic Zoom, løftede låget for tre dages sammensurium af rariteter, alternative animationer og kækt klippede kortfilm. Amerikanske eksperimentalfilm stod for det anderledes, grænseoverskridende og til tider forargelige, mens der iblandt de 32 danske konkurrencefilm kunne findes uforglemmelige filmperler såvel som avangardistisk pop art, der i form og udtryk udelukkende appellerede til det allersnævreste publikum.
32 konkurrerende titler
En blanding af alt godt fra havet fristes man til at sige. Og de mange konkurrencefilm lignede da også en blandet pose bolcher. Men vinderne skulle findes blandt de 32 konkurrerende titler. Og den utaknemmelige opgave blev pålagt en feteret jury bestående af forfatter, instruktør, illustrator og leder af animationsinstruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole, Gunnar Wille, filminstruktør Heidi Maria Faisst, animator Anders Morgenthaler og filminstruktør Jytte Rex.
Juryens specialpris blev uddelt til Christina Rosdahl, der med ’Elena’ havde skabt et tankevækkende og rystende portræt af pædofili i sin mest outrerede og vederstyggelige form. Igennem en serie sort-hvide fotos og en autoritativ fransktalende fortæller følger vi den tiårige Elena, der udsættes for den grusomme forbrydelse. Roser var der også til et andet kvindeligt islæt – nemlig Christina Galán, der med den noget mere muntre animation, ’Frøken Morgenhår’, havde skabt en simplistisk men ikke desto mindre velfungerende og perfekt tegnet anekdote om hårets uvejrsomheder – der er dårlige og gode hårdage. Sikke en geni streg. Bedste idé gik til Lars Petersen og hans originale ’A Mind’s I’, mens hovedprisen for festivalens bedste kortfilm ikke overraskende tilfaldt Bo Mikkelsen for hans ’Brændende Kærlighed’, der følger forskellige udgaver af livets skæbner i deres søgen efter kærlighed. Ved samme lejlighed blev også publikumsprisen uddelt. Og her var en enig besøgsskare ikke i tvivl om, at overvågning af tidligere justitsminister Frank Jensen var et hit. Det er nemlig hvad publikumsmagneten ’Overvågning’, af Frank Piasechi Poulsen, kunne byde på.
Priit Pärn og Skrumpen fra det ydre rum
Uden for konkurrenceprogrammet blev især animationens innovative og altid medrivende kunst hyldet. Den verdensberømte, estiske Priit Pärn blev set efter i sømmene med tre opsamlingsheats af hans bedste animationer fra firserne og halvfemserne. Både ’Life’ og ’Time Out’ byder på sociale revserier af bedste skuffe, om end meget er sket siden med murens og jerntæppets fald. Så mon ikke Pärns livssyn i dag er et lidt andet?
Et af højdepunkterne på festivalen, set med danske øjne, var en times visning af en perlerække af Gunnar Willes animationer og produktioner, præsenteret af mesteren selv. De fleste erindrer nok ’Skrumpen fra det ydre rum’ og dens evige vrælen på farver og striber. Dengang spredte skrumpen sin vellevende charme ud over 13 afsnit. Så meget tid var der ikke under gårsdagens seance med Gunnar Wille, hvorfor han havde klippet de 13 afsnit ned til en rap, fartglad treminutters sag, der utvivlsomt satte minderne i gang hos mange af ’de gamle’ børn af halvfjerdserne.
Amerikansk grænsenedbrydning
Ingen tvivl om at også amerikanske eksperimentalfilm har en stor stjerne hos festivalens arrangører. Derfor var der også gjort plads til en række amerikanske kortfilm i den meget eksperimenterende ende af skalaen. ’The Colour of Love’ af Peggy Awesh er både kontroversiel og provokerende i sin eklatante form – det er hudløs ærlig porno på anderledes vis. Men også ’Pillow Talk’ og ’Sleazy Rider’ der blev præsenteret af b-film arkæologen Jack Stevenson, skubbede grænserne en hel del i publikums bevidsthed.
Og der kan selvfølgelig også diskuteres om festivalens hovedformål er at forarge, provokere og rykke grænser hos et konservativt og traditionsbundet publikum. Dertil må svaret være NEJ – ikke kun. For en festival af denne kaliber giver, ud over at være base for inspirationer af enhver art, også mulighed for de lidt skæve og aparte indfald, som det pengedominerede og kommercielle filmmarked ikke har plads til. Derfor er Cosmic Zoom så absolut en vigtig og uundværlig modpol til den etablerede branche. Man kan kun håbe, at den får lov at fortsætte på samme uberørte måde. For som det proklameres på festivalens hjemmeside, så er der ’0 Brian Mikkelsen’!
