Skriv en kommentar
David Dickinsons debuterer som både skuespiller og hovedrolleindehaver med sci-fi filmen "Creative Control", som så gerne vil ligne et ægte, lækkert og lykkeligt kærlighedsbarn af film- og seriehistoriske kæmper som "Mad Men", "Tree of Life" og "Devil Wears Prada". Men noget tyder på at gnisten ikke var der under undfangelsen, og nogen har sat en skiftning ind i stedet. Et syleskarpt sort-hvid billed- og lyddesign lover mere end historien og karaktererne kan holde. Som Michael O'Sullivan skriver, føles det som en date, hvor "Creative Control" tjekker sit hår i spejlet hvert femte minut. Det er smukt men sgu også kedeligt.
"Creative Control" foregår i Brooklyn sådan cirkus 10-20 år ude i fremtiden.
Elektronik er selvsagt blevet en endnu større del af hverdagens praktiske og sociale lirumlarum. Tastaturer og berøringsskærme er fremskrevet ad absurdum så de nu er uundværelige mellemmænd på arbejdet og i privaten. Det er et liv, hvor man bruger og bruges af mobiltelefoner.
Den perfekte virtuelle virkelighed jages derfor af it- og medieprofessionelle som de vises sten. Et svar byder sig til i starten. Augmenta er en en brille, der ligner Apple og tænker som Google, og dermed beskriver det næste teknofetichistiske kvantespring ind i fremtiden. Augmenta skaber en virtuel virkelighed, der er fuldstændig fordybende, og det kan jo kun gå galt. Grænsen mellem virkelighed og fantasi begynder at blive sløret, for når den virtuelle orgasme går ind går fornuften ud.
Dickinson's instruktørstil skiller sig langt mere ud end hans personer. Dickerson selv spiller David, en futuristisk frusteret variation over Don Draper - figuren, som hænger ud med fotografen, hedonisten og serie-cheateren Wim (Dan Gill) mens han forsøger at elske sin smukke yoga-kæreste Juliette (Nora Zehetner), så godt som han nu lige orker. David er førende på reklamekampagnen for Augmenta, så han rekrutterer Reggie Watts (som sig selv) for at bruge dem til at skabe performanceskunst til reklamerne.
David begynder også at bruge Augmenta til at udleve et rent seksuelt virtuelt virkelighedsforhold med Wims kæreste Sophie (Alexia Rasmussen). Den rigtige Sophie er noget så villig, så det virker som at gå over åen efter vand. Det er klart, at "Creative Control" påpeger, at pornografiske genveje som disse, er en virkelighedsflugt, som kommer både for David og samfundet dyrt at stå - socialt såvel som mentalt. Men David er en narkoman og en drukkenboldt endnu før han påfører sig brillerne, så han var allerede på vej i denne retning.
Dickinsons visuelle FX-team høster broderparten af filmens points via Augmenta-visualiseringerne, hvis farver forbliver i skarp kontrast til den fantastiske sort og hvide filmografi af Adam Newport-Berra. Han og Dickinson bruger præmissen på interessante grafisk måder, og det skurrer imod historiens fantasiløse omgang med samme. Potentiale og faldgruber forbliver ultimativt uudforskede. En påklistret middagsbordskonflikt udspiller sig, da kæresten har googlet de pauvre forhold for de afrikanske børn, som har gravet materiale til brillerne, men den større tematiske udforskning viger pladsen for et noget beige trekantsdrama.
Om du kan goutere "Creative Control" vil bero på om du kan tage filmens usandsynlige figurer og deres daglige irritationer alvorligt. Wim vækker fx særlig afsky, men hans figur er bestemt ikke ukendelig som en typisk maskulin trope. Han sender billeder af sig selv med sex med sine forskellige modeller til bedste ven, David, og deres mandlige syn på kvinder er snarere et fortidslevn end en samtidsdiagnose endsige en fremtidsvision. De kvindelige karakterer klarer sig ikke meget bedre, men tilstås dog en uventet mængde handlekraft i baghånden.
"Creative Control" bilder sig ind at være dybsindig med stil, men den ender mest med at være kedelig. Det er symptomatisk at filmens magiske neger, det postulerede kunstneriske geni, der skal realisere Augmentas potentiale til det urbane kreative segment, ikke kommer op med noget opsigtsvækkende. Brillen skulle være den frie kreative, fantasis portal, men fremstår som et slet skjult kighul ind til naboens soveværelse. Dermed er der ikke meget at udforske og kæmpe for - andet end relationer, der var overskåret længe før Augmenta førte kniv og saks.
