Så er der igen mulighed for at drage på eventyr med robotten Cubix, hans ven Conner og alle deres fælles venner i Bobleby. Serien har tidligere været vist på Tv, og nu er det så muligt, for første gang at stifte bekendtskab med indbyggerne i fremtidsbyen Bobleby.
På denne 4. DVD i serien er der 4 afsnit, af hver cirka 23 minutters varighed. Nedenstående er et kort referat af hvert afsnit.
Hovedløs heltegerning.
Det er tid for den årlige robot talentkonkurrence hvor teknologi og skønhed er sat i højsædet. Bottierne arbejder som gale så deres robotter kan blive i stand til at vinde. Selv Charles har planer om at vinde førstepræmien med sin Quixtreme.
Doktor K, Kolossal og Klonix dukker op og i stedet for den afgørende runde i konkurrencen må Bottierne endnu en gang tage kampen op imod ondskaben.
Rundvisning på Robix Corp.
Mens Hela eksperimenterer med Solex, iværksætter doktor K og hans mystiske chef et angreb på Botties Pit. Vennerne må bekæmpe kamprobotterne, men det viser sig at angrebet på deres samlingssted bare var en afledningsmanøvre. Raska dukker op, udtrykker sin bekymring for deres sikkerhed og tilbyder Hela at hun kan bruge laboratoriet på Robix Corp til sin forskning. Sammen drager de alle til Robix Corp, men der lurer der andre farer, specielt da en robot pludselig går amok. Bottierne må kæmpe for deres liv.
Cubix med K.
Connor og de andre Botties tager af sted for at lede efter Cubix, eller resterne af ham, da de får at vide at han er blevet samlet op af doktor K. Takket være Klap-I´s nyligt tilbagevendte hukommelse, falder de bogstaveligtalt indenfor hos doktor K. Nu må de sammen igennem mange prøvelser for at finde Cubix og får ham til at virke igen.
Kulminatoren.
Connor og hans venner må endnu engang kæmpe imod den modbydelige Doktor K og hans kæmpe robot. Abby bliver fanget i den kæmpe robot og Connor må ligge alle sine kræfter i for at redde hans veninde. Også Cubix få transformere sig om, for bare at have en lille chance imod den alt knusende overmagt.
Historierne om Cubix og bottie’erne er flot animeret. Der er virkelig kræset om de computer skabte billeder, og der er mange detaljer at finde for de nysgerrige. Hele universet som serien foregår i er godt bygget op, og man er ikke i tvivl om, at her kan alt ske. Der er gode robotter og der er de onde ledet af superskurken Doktor K. Alle arketyper, men det gør bestemt ikke noget, at det hele er en smule karikeret. For der hersker slet ingen tvivl om at det er stor underholdning blot for underholdningens skyld.
Denne serie henvender sig mest til drenge i børnehavealderen, selvom de lidt ældre også sagtens kan få deres umættelige action lyst styret, for der er bestemt fart over feltet når Connor, Cubix og de andre slår sig løs. Der er rigeligt med plads til at man kan sidde og drømme med og ønske sig en robot som Cubix. For hvem ville ikke ønske sig en robot der kan træde til når det virkelig brænder på.
Cubix kan varmt anbefales, og den flotte computeranimation gør, at voksne og folk der har interesse inden for denne genre, også kan få noget ud af at kigge med.
Der er ikke noget ekstramateriale at finde på denne DVD udgivelse.