Skriv en kommentar
Mød Mumbo Jumbo. En skøn lille flodhest, der desværre er alt for lille til at spille nogen som helst rolle i opsætningen af festpladsen. Alverdens dyr har en spidskompetence udi at hjælpe med at gøre alting klar - undtagen Mumbo Jumbo. Han er lille og kan derfor ikke bidrage til noget. Han ville ellers så gerne, men mest af alt er han nok mest i vejen. Han ville ønske, at han var stor. Den profeti sker dog på et lidt anden måde end håbet, da Mumbo Jumbo spiser af nogle mysteriesvampe i den nærliggende skovlund. Han bliver pludselig stor - eller ja, kæmpestor faktisk. Nu er Mumbo Jumbo ulykkeligvis bare endnu mere i vejen, for hans gigantiske størrelse og vægt knuser og ødelægger stort set alt på hans færd.
“Da Mumbo Jumbo Blev Kæmpestor” er baseret på Jacob Martin Strids bog af samme navn. Den henvender sig til børn i den tidlige skolealder, og kunne være et godt bud på en film til biografdebutanter. Nu er den dog klar til hjemmebiografen, så man har mulighed for at holde pauser, hvis de 80 minutter alligevel er for lang tid i et hug. Filmen spilder ikke tiden og klarer virkelig fint at holde sig i fremdrift. Inden der er gået de første 20 minutter, er Mumbo Jumbo og tre af hans venner draget på tur til Sibirien, hvor den eneste, der kan gøre Mumbo Jumbo lille igen, bor. Der er tale om ingen ringere end heksen Baba Jaga, som næppe tilfældigt er identisk med en sagnfigur fra den slaviske folklore.
Der er desuden masser af sjove voksenreferencer, selvom filmen om Mumbo Jumbo er skabt til de yngste. Næsehornene, som er håndværkere, kommer blandt andet slæbende med en kasse Hverdagsbrus som en slet skjult stereotyp om, at håndværkere ikke kan passe et arbejde uden at drikke øl. I en scene ser man også Mumbo Jumbos mor sidde og læse. Bogen hedder “Den Almindelige Pære”, og er en pendant til Strids tidligere succes “Den Utrolige Historie Om Den Kæmpestore Pære”. Minsandten om ikke også en af Mumbo Jumbos venner, en giraf, går rundt i en t-shirt med det britiske band Oasis’ logo. Nu står der så ikke lige Oasis, men Oase. Ja, I know, tø hø… Det samme gælder for PostNord-bilen med påskriften PostTilMor. Tilmed vil den belæste være klar over, at Mumbo Jumbo er britisk slang for vrøvl og volapyk.
Filmen er fuld af elskelige figurer, der indvirker på Mumbo Jumbos jagt efter normal størrelse. Mumbo Jumbos mor er, kunne man fristes til at sige, fra samme fabrik som Mumimor. En godmodig sjæl, der ikke sådan skubbes ud af kurs og altid har sit rationelle væsen med sig. Sjovt er det såmænd også, at de tre venner hedder Gepard (ja, den er en gepard), Tapir (ja, den er en tapir) og Mimbo Jimbo (som så er en lille elefant). Der er ikke meget, der ikke kan lade sig gøre i Strids univers, som er et skønt roligt univers at dvæle ved. Sådan en form for dansk udgave af Richard Scarrys Travle By, hvilket skal ses som en gigantisk ros. Strid har bare fundet sin egen unikke og umiskendelige streg. Bravo!
Der kan ikke være mange meninger om, at de små pus kommer til at elske filmen om Mumbo Jumbo. Det store eventyr udspiller sig lige for øjnene af dem, for vejen til Sibirien er ikke bare “a walk in the park”. Masser af sjov venter lige om næste sving og Mumbo Jumbo og hans venner har et solidt greb i dig undervejs. Fuld af elskelige stemmer fra nogle af landets mest populære stemmelæggere og skuespillere og et dejligt visuelt univers fuld af farver. “Da Mumbo Jumbo Blev Kæmpestor” er ikke den mest tossede titel til en kæmpestor film med et kæmpestort hjerte.
