Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Dansk spillefilmsdebut udtaget til prestigefuld filmfestival i USA

8. marts 2021 af Jesper Rosenberg Antonsen Skriv en kommentar

Dansk spillefilmsdebut udtaget til prestigefuld filmfestival i USA billede

Cinequest Film Festival i Californien har udtaget spillefilmen ”En smuk forbandelse”, der er skrevet og instrueret af danske Martin Garde Abildgaard. Filmen, der er instruktørens debutspillefilm, er udvalgt blandt mere end 3.700 film fra hele verden, og er samtidig i konkurrence i kategorien ”New Visions Feature Film Competition”.


Når den legendariske Cinequest Film Festival løber af stablen fra den 20. - 30. marts 2021 bliver det med verdenspremieren på den danske spillefilmsdebut ”En smuk forbandelse” på programmet.

Filmen, der er engelsksproget, har de britiske skuespillere Olivia Vinall og Mark Strepan i hovedrollerne. Også Iben Hjejle og Ulrik Wivel er på rollelisten. Filmen er produceret af det franske filmselskab Les Producers i samarbejde med de danske produktionsselskaber Circus Alphaville og Creative Alliance.

”Cinequest er en vigtig filmfestival i USA, så at filmen netop får verdenspremiere dér, er en stor ære.

Jeg er super glad for den internationale anerkendelse af vores film,” siger filmens producer Rikke Katborg fra Les Producers.

Trods det internationale islæt er filmen indspillet på Fanø, og både skrevet og instrueret af Martin Garde Abildgaard. Tidligere har Martin Garde Abildgaard vakt international opsigt med sine kunstfilm, reklamefilm, musikvideoer og kortfilm, og ”En smuk forbandelse” er hans første spillefilm.

Filmens omdrejningspunkt er et mystisk søvn-fænomen, hvor en mand og en kvinde føres sammen i en drømmende og længselsfuld kærlighedshistorie, der af filmens skaber betegnes som ”et moderne eventyr”.

“Jeg har besøgt Fanø siden jeg var barn, og da jeg begyndte at skrive på denne meget personlige og poetiske fortælling, hvor universets kræfter viser tænder, vidste jeg, at optagelserne skulle foregå på Fanø, der har en helt speciel stemning og unik natur”, siger Martin Garde Abildgaard.

Cinequest film festival har eksisteret siden 1990, og er - udover sit høje internationale niveau – også kendt for sin ærefulde Maverick Spirit Award der tidligere er overrakt til blandt andre Nicolas Cage, Kevin Spacey, Rosario Dawson, Michael Keaton og Harrison Ford.

Festivalen afvikles i år virtuelt på grund af Covid-19, men tilbyder udover visning af årets bedste film også en stribe interviews og Q&As med skuespillere, instruktører og filmskabere. Festivalen har desuden oplyst, at der afholdes en særlig liveevent til efteråret (når grænserne åbnes igen), så skuespillere og filmskabere ikke snydes for den røde løber.

FAKTA OM FILMEN
Original titel:
A Beautiful Curse
Dansk titel: En smuk forbandelse
Sprog: Engelsk
Varighed: 92 min.
Genre: Drama, Sci-fi, Mystery
Manuskript og instruktion: Martin Garde Abildgaard
Producer: Rikke Katborg
Hovedcast: Mark Strepan, Olivia Vinall, Ulrik Wivel, Iben Hjejle.
Shooting location: Fanø, Danmark
Produktion: Les Producers (F) i samarbejde med Circus Alphaville (DK) og Creative Alliance (DK)
Biograf: Grundet Covid-19 er der endnu ikke fastlagt premieredatoer og distribution i Danmark.


A Beautiful Curse (official trailer) from Martin Garde Abildgaard on Vimeo.




banner
Overskrift Højre Block
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...
Fargo season 5 (...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...